Kødboller i tomatsauce

Lækre og smagfulde kødboller i tomatsauce.

Absolut en hverdags favorit! Skønne kødboller i tomatsauce – en cremet sauce der er tilsmagt fløde, hvor det er helt op til dig om det skal være den fede eller lettere udgave. 
Smagen er god, tilpas krydret og alligevel i en mild og rund sauce. Retten smager fantastisk og hele familien kan spise med.

Prøv også denne udgave med kødboller i butternutsquash sauce.

Top retten med masser af høvlet parmesan og friske krydderurter – basilikum er lækkert på!

Kødboller i tomatsauce

Lækre kødboller i tomatflødesovs med frisk pasta til.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 40 minutter
4 personer
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Kødboller

  • 350 g hakket oksekød
  • 150 g squash, revet
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 50 g løg, revet
  • 40 g revet parmesan
  • 1 tsk salt og lidt friskkværnet peber
  • 2 tsk oregano
  • 2 tsk basilikum

Tomatsauce

  • 50 g løg, hakket
  • 50 g squash, i tern
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 dåse hakkede tomater
  • ½ dåse vand
  • 1 tsk basilikum
  • 3 spsk tomatpuré
  • ½-1 tsk salt og lidt peber
  • 2 tsk sukker
  • dl fløde

Derudover

  • 400 g frisk pasta
  • Parmesan
  • Frisk basilikum

Fremgangsmåde

Kødboller

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Rør kødet godt sammen med salt og derefter resten af ingredienserne i.
    Klem væsken fra den revede squash, før den vendes i farsen.
  • Form ca. 32 små kødboller og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i 15 minutter i ovnen og imens laves saucen.

Tomatsauce

  • Sauter løg, hvidløg og squash i en varm gryde med lidt olie.
  • Kom de hakkede tomater i gryden, sammen med tomatpuré og krydderier.
    Fyld dåsen halvt op med vand, så får du også lige de sidste tomatrester med og hæld vandet i gryden.
  • Kog saucen op og blend så din tomatsauce.
    Du kan bruge en stavblender i gryden eller en almindelig blender.
    Kom det hele i blenderen, giv det en hurtig tur og hæld det tilbage i gryden, når det har fået en ensartet konsistens.
  • Hæld fløden i gryden og lad det simre i 5-10 minutter. Smag til.
  • Tag kødbollerne ud af ovnen og kom dem i tomatsaucen.
    Vil du gerne have lidt stegeskorpe på bollerne kan du vende dem på en varm pande med lidt olie.
    Kødboller og sauce kan også serveres hver for sig.
  • Server retten med frisk pasta, spaghetti eller skruer. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan fx lave dobbeltportion af kødbollerne og bruge dem i en anden ret. I en god salat eller måske hvis du laver en tomatsuppe.
  • Kødbollerne kan sagtens fryses ned og så er det nemt at hive dem op, på de ekstra travle dage.
  • Der kan også sagtens bare laves dobbelt af denne opskrift. Så har du endnu en portion kødboller i tomatsauce til dagen efter. Det er så dejligt i hverdagen, når maden både er nem og man har forberedt lidt ekstra til nogle dage.

Kødboller i tomatsauce

Vi er vilde med den slags hverdagsmad herhjemme. Både fordi det er nemt at lave og fordi det egner sig rigtig fint til børnene. Ligesom lasagne og boller i karry også gør. Det er nogle af de retter, som vi altid spiser med jævne mellemrum.

Du kan finde flere retter med oksekød lige her. Eller se i alle mine aftensmad opskrifter – lige her.

2 Responses

  1. Hej ! Kan man lave kødbollerne dagen i forvejen og så putte dem i køleskabet til dagen efter ?
    Og tak for en dejlig blog! benytter den jævnligt !

    1. Hej Line,
      Ja det kan du sagtens gøre.
      Alt kan laves klar, retten kan godt gemme på køl i nogle dage.
      Og TAK for dine søde ord, det betyder rigtig meget!
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..