Yoghurt boller

Koldhævede yoghurt boller.

Opskrift på de bedste koldhævede yoghurt boller finder du her. De er perfekte til morgenbordet, fødselsdagbordet eller bare fordi.

Prøv også de her lækre græskarkernestykker der er fuld af kerner og smag.

De her koldhævede boller har yoghurt i dejen. Det gør dem dejligt bløde og giver en rigtig god smag. Server bollerne med rigeligt smør. Mmmm de er gode!

Koldhævede yoghurt boller

Lækre glæde boller med yoghurt.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 8 timer 15 minutter
14 boller
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 300 g yoghurt naturel, eller cremefraiche
  • 2 dl vand
  • 30 g sukker
  • 10 g salt
  • 500 g hvedemel

Fremgangsmåde

Dag 1

  • Bland yoghurt og vand sammen.
    Smuldr gøren deri og sørg for at det bliver helt opløst.
  • Bland resten af ingredienserne sammen i væsken.
    Ælt dejen sammen, ganske kort tid. Gerne med hænderne.
  • Kom dejen på køl i en bøtte med låg eller en skål med husholdningsfilm på.

Dag 2

  • Brug enten lidt hvedemel drysset på bordet eller smagsneutral olie smurt på køkkenbord og hænder.
    Dejen er nemlig lidt klistret.
  • Form dejen til 14 boller. Fordel dem på to bageplader.
  • Lad bollerne hæve under et klæde i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Pensl bollerne med mælk. Du kan også bruge sammenpisket æg.
  • Bag bollerne i 20 minutter, en plade af gangen.
    Lad dem let afkøle på en bagerist inden de skæres over.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Opskrifit på koldhævede boller.

En koldhævet dej er en dej, der har hævet i køleskabet i mange timer. Det er ofte natten over, at dejen hæver da det er nemt at bruge nattetimerne på at dagen arbejder.

Men man kan også sagtens røre dejen sammen om morgen, lade den hæve i løbet af dagen og så bage boller sen eftermiddag eller aften. Jeg vil anbefale 7-8 timer i køleskabet.

Laver du dejen om aftenen. Så sættes den bare i køleskabet natten over. Næste morgen tager du dejen ud, former til boller, og så kan du få friske morgenboller på kortere tid.

Flere ad mine opskrifter på koldhævede boller sættes direkte i ovnen når de er formet. Men disse skal altså lige have liv til at hæve ved stuetemperatur når de er formet.

De er selvfølgelig allerbedst, når de lige er kommet ud af ovnen. Men fordi at bollerne er bagt med et surmælksprodukt, som her er neutral yoghurt, så kan de sagtens holde sig bløde og lækre i nogle dage.

 

Mere inspiration til opskriften.
  • De her yoghurt boller er uden kerner, super lækre og bløde. Du kan godt tilføje nogle kerner, hvis du ønsker det. Det kan eksempelvis være græskarkerner eller solsikkekerner, der kan tilføjes.
  • Hvis du gerne vil undgå at koldhæve bollerne, så kan du også tilføje mere gær. Så lader du den blot hæve på køkkenbordet, indtil at den er hævet til dobbelt størrelse.
  • Jeg vil også tro, at de bliver gode, hvis du tilføjer lidt gulerod i. Så får du bløde yoghurt boller med gulerod. De skal blot rives og fordeles i dejen.

Yoghurt boller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..