Lakserilette

Lakserilette.

Her får du opskriften på en nem og utrolig lækker lakserilette lavet på varmrøget laks. Smagen er skøn og frisk med bl.a. dild og citron. Du kan evt. lave små blinis med lakserilette som forret til en lækker middag.

Lav også en skøn appetizer med lakserilette serveret på sprøde stykker af rugbrødschips!

Vil du lave lakserilette med fersk laks? Så kan du sagtens det. Så skal laksen først bages og afkøles inden du laver selve riletten.

Lakserilette

En skøn lakserilette der kan serverse til hverdag og fest.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
2 personer
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskabet

Ingredienser

  • 150 g varmrøget laks
  • 80 g græsk yoghurt eller halv cremefraiche/halv mayo
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2 spsk dild,
  • 1 knsp salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk citronsaft
  • ¼ rødløg i fine tern
  • ¼ æble fine tern kan undlades hvis du ikke er til æble

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne sammen, (på nær laks), til dressingen i en skål.
  • Kom den varmrøget laks i skålen og bland det hele godt sammen.
  • Smag til om der mangler salt eller lidt ekstra citronsaft.
  • Server i en salat, til tapasbrodet med rugbrødschips eller til frokost bordet med et stykke godt rugbrød og grønt. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til lakserilette med fersk laks.
  • Til dressingen er der brugt græsk yoghurt. man kan også bruge halv græsk yoghurt og halv cremefraiche. Eller halv mayonnaise og halv cremefraiche. Det er helt op til dig. Dressingen bliver mere fed med sidstnævnte.
  • Riletten er et hit til nytår, hvor man kan servere det på rugbrødschips. Det kan være en lille ting, som man spiser til Dronningens nytårstale eller noget, man spiser til forret.
  • Du kan nemt lave den på forhånd og servere den senere på dagen eller dagen efter.
  • Er det til din frokost kan du sagtens dele portionen op i 2 eller 3 og gemme det i en bøtte i køleskabet.

 

Lakserilette

Lakserilette med rødløg.

DEnne lakserilette er lavet med rødløg, æble og dild. Det er nogle smage som passer super godt sammen. Er du ikke til rødløg så kan det altså sagtens undlades. Denne lakserilette opskrift er også oplagt at bruge på en salat, fordel det rundt på toppen af salat. Eller til at smøre i en sandwich sammen med sprød salat og evn. hvor brødet er smurt med mayo.

Riletten er også idéel at servere på tapasbordet, eller til påskefrokost eller julefrokost bordet. Mulighederne er mange, det er et virkelig lækkert indslag.

Jeg elsker virkelig laks. Særligt varmrøget laks. Den intense smag og konsistensen af laksen som er meget blød og nærmest selv deler sig, så snart du sætter en gaffel i fisken.

Varmrøget laks kan bruges til så mange lækre sager. Du kan spise den varm røget laks, lige som den er. Evt. på et stykke rugbrød med lidt hytteost, avocado og lidt friske radiser og fint snittet purløg.

Blinis med lakserilette.

Noget andet som er virkelig lækkert at servere sin lakserilette med er nogle lækre blinis. Du kan enten lave dem selv eller købe blinis i dit lokale supermarked, hvor du kan finde dem på frost.

Det fungerer super godt som forret, og du kan faktisk godt anrette riletten på blinis nogle timer forinden og så opbevare det på køl indtil servering. Kom evn. en lille klat cremefraiche på og pynt med lidt dild. Så ser de små blinis med lakserilette lækre og indbydende ud.

2 Responses

  1. Kan man lave denne opskrift dagen før, opbevare den i køleskabet og så servere den til brunch dagen efter? 🙂

    1. Hej Katrine,
      Ja det kan du sagtens 🙂 Så står den også og får lidt smag. Jeg ville nok bare vente med at røre krydderurterne i.
      Efter en tur i køleskabet kan fisken godt suge lidt af væsken, så kan man altid røre lidt ekstra i inden du servere den.
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..