Skøn og smagfuld Marokkansk salat.
Her får du opskriften på en virkelig lækker Marokkansk salat med blomkål, couscous og marineret kylling på toppen. Retten er fyldt med krydderier og skønne ingredienser som alle giver en virkelig smagfuld salat.
Er du den store kødspiser, så vil jeg anbefale dig, at tilføje lidt ekstra kylling.
Det kan anbefales at prøve denne mynte dressing, hvis du gerne vil have lidt at dyppe din kylling i.
Vil du ikke have kød så kan du sagtens undlade. Prøv i stedet at vende en dåse drænet kikærter i marinaden, lad dem trække lige som kødet og steg dem på panden og kom kikærterne på toppen af salaten.
Du kan også helt undvære og servere salaten som den er. Måske sammen med noget andet til aftensmaden.
Marokkansk salat
Ingredienser
Marineret kylling
- 2 spsk olie
- 1 tsk spidskommen
- ½ tsk gurkemeje
- 1 knsp kanel
- ½ tsk salt og lidt peber
- 200 g kyllingeinderfilet
Salat
- 1 dl couscous
- 2 dl kogende vand
- 150 g blomkål
- ½ rød peberfrugt
- 2 store håndfulde bredbladet persille
- 1 håndfuld håndfuld mandler
- 1 håndfuld tørret tranebær
- 8 tørret abrikoser
Dressing
- 3 spsk olie
- ½-1 tsk salt og lidt peber
- ½ tsk kanel
- 1½ tsk spidskommen
- Saft og skal fra ½ citron
Fremgangsmåde
Salat
- Kom couscous i en skål med 1 knsp salt og overhæld med kogende vand.
- Kom et låg eller lidt staniol over skålen og lad det trække i 10 minutter.
- Skær abrikoserne i små tern og hak mandlerne groft.
- Hak persille og skær peberfrugt i tern. Riv blomkålen på et rivejern eller kør det i en foodprocessor.
- Vend alle ingredienserne sammen med den tilberedte couscous.
Dressing
- Bland ingredienserne til dressingen sammen i en lille skål og vend det i salaten.
Marineret kylling
- Bland olie og krydderier sammen og mariner kyllingen. Har du god tid så kan kyllingen med fordel ligge i marinaden i 20-30 minutter og trække smag.
- Opvarm en pande og steg kyllingen i ca. 5 minutter på hver side.
- Anret kyllingen på toppen af salaten eller i en skål ved siden af. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan med fordel marinere kyllingen på forhånd. Så kan den stå og trække smag indtil det skal stages og salaten vendes sammen.
- I stedet for couccous kan man også bruge bulgur. Brug endelig det du har i køkkenskabet fremfor at skulle ud og købe andet.
Åååhh den her salat smager virkelig lækkert – jeg ved faktisk ikke noget bedre end, at sidde og smage på retten imens, at opskriften skrives ind. Så beskrives smagsoplevelsen allerbedst. Jeg kan virkelig kun anbefale dig, at prøve salaten.
Der går ikke længe før jeg igen skal lave en marokkansk salat og en ny version. Så der kan komme endnu flere skønne opskrifter til jer herinde.
2 Responses
Den ser virkelig lækker id. Hvis man skal have den med på arbejde som frokost, skal man så undlade at blande sammen eller hvordan vil du gøre det?
Hej Majken,
Når jeg har lavet den har jeg gemt resterne og spist til frokost dagen efter.
Den har været helt fint og smagt godt.
Jeg ville nok bare blande det hele sammen fra start for at gøre det lidt nemmere.
Kh. Maria