Muslibar

Müslibar.

Her får du opskriften på en skøn muslibar med peanutbutter og chokoladestykker.

De skal ikke bages, bare stilles på køl når ingredienserne er rørt sammen og fordelt godt ud i en form. Efter nogle timer kan de skæres i mindre barer. Du kan også sætte formen i fryseren, så går det lidt hurtigere.

Perfekte barer til den lille lækkersult og måske det søde indsalg i madpakken – i ny og næ.

Müslibar

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
12 stykker

Ingredienser

  • 120 g peanutbutter
  • 70 g akaciehonning
  • 150 g havregryn
  • 30 g græskarkerner
  • 30 g chokolade hakket
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 1 knsp salt

Fremgangsmåde

  • Rør peanutbutter, honning og vanilje sammen.
  • Vend så de resterende ingredienser i.
  • Kom blandingen i en form med bagepapir. Formen skal passe til, at massen ikke bliver mindre end 1 cm tyk.
  • Fordel massen og kom så et stykke bagepapir på toppen og brug et låg eller andet fladt til at trykke massen ned og gøre den jævn.
  • Stil formen på køl. Efter et par timer tages massen ud af formen og skæres til mindre barer på et skærebræt. Opbevar barerne på køl i en bøtte med låg. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Muslibar

Du kan også sagtens fryse dem ned, skåret i barer. Det er nemmest.

Det er ikke en kalorielet muslibar. Men det synes jeg heller ikke at den slags behøves.

Det skønne ved at lave sine sager selv er, at man ved hvad der er i. Ikke alle mulige “skjulte ingredienser” og tilsætningsstoffer. Men blot få rene råvarer som smager skønt.

Du kan sagtens skære barerne ud i mindre bidder, end dem som ses på billedet. Det er ikke en musllibar som man spiser en masse af da der er så meget peanutbutter i. Lidt men godt.

Prøv også at dyppe bunden i smeltet chokolade eller kom lidt ovenpå med en gaffel, når de alle ligger på bagepapiret. Det er super lækkert og ser også rigtig fint ud.

Disse barer kan absolut anbefales.

En reaktion

  1. Jeg kan ikke lide peanutsbutter, så hvilken anden “klister” kan jeg bruge i stedet ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..