Ovnbagte rødbeder

Ovnbagte rødbeder.

Ovnbagte rødbeder er skønt tilbehør til aftensmaden. Det er simpelt at lave og så passer det sig selv i ovnen og imens kan du tilberede resten af måltidet.

Server rødbederne lige fra ovnen, imens de er lune. Der er skønt med bid i og en så får de en naturlig sødme efter de er tilberedt i ovnen.

Du kan også lave rigeligt af dem, gemme en portion og bruge i en salat. Fx denne med hakket frisk grønkål, avocado og æbler.

Ovnbagte rødbeder

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 40 minutter
4 portioner

Ingredienser

  • 500 g rødbeder
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • 2 spsk olie

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Skræl rødbederne, skær dem i mundrette stykker og vend i 2 spsk olie på en bageplade med bagepapir. Drys med 1 tsk salt og lidt peber. Du kan sagtens vende andre krydderier på. Fx timian, spidskommen, basilikum mm. Alt efter hvad de skal serveres sammen med.
  • Bag rødbederne i 20-25 minutter og vend i dem en gang undervejs. Server dem lune. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Bagte rødbeder

Rødbeder

Rødbeder kan fås i forskellige former og størrelser. Der er både små runde og de mere aflange. De aflange er nok dem som vi oftest støder på i supermarkedet. Køber du dem med top så kan bladende sagtens bruges i en salat. De smager dejligt!

Foruden ovnbagte rødbeder kan du også koge dem. Derudover kan de rives rå og fx bruges i salater og bagværk.

De danske rødbeder kan man finde fra august og så hele vinteren.

Det kan være en god idé at bruge et par hansker når man arbejder med rødbeder. Det farver helt enormt meget og det kan godt være lidt svært  at få af med det samme igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..