Påskemuffins

Fine påskemuffins.

Her finder du opskriften på søde og lækre påskemuffins. Selve kagen er lavet på en simpel vaniljemuffin hvor der er tilsat citronskal. På toppen er der sprøjtet fint med en frosting bestående af flødeost, flormelis og smør. Og kagerne er pyntet med små påskeæg.

Vil du gerne lave flere kager til påske? Prøv også denne lækre påskekage!

Det er skønt med et sødt indslag til påskefrokosten og disse kager kan sagtens serveres på påskebordet for både familie og venner.

3 fra 1 stemme

Påskemuffins

Lækre muffins til påskebordet.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 40 minutter
10 muffins
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

Muffins

  • 120 g sukker
  • 80 g smør
  • 2 æg
  • 170 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • tsk bagepulver
  • dl mælk
  • 1 citron, skallen derfra

Frosting

  • 90 g blødt smør
  • 60 g flormelis
  • 120 g flødeost
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 citron, skallen derfra
  • Gul farve
  • Små påskeæg til pynt

Fremgangsmåde

Muffins

  • Tænd ovnen på 175 grader.
    Pisk smør og sukker godt sammen – brug gerne en håndpisker.
    Pisk æggene i et af gangen.
    Hvedemel, vaniljesukker og bagepulver sigtes i skålen og vendes sammen med en dejskraber.
    Mælken og citronskal tilsættes til sidst.
    Dejen fordeles i 10 muffinsforme og bages i ca. 20 minutter.
    Er du i tvivl om de er færdige så stik en kødnål i kagen, hænger der dej ved, så giv dem et par minutter mere.
    Lad kagerne afkøle på en bagerist.

Frosting

  • Pisk smør, flormelis og vanilje godt sammen med en elpisker.
    Tilsæt flødeost og citronskal og pisk nogle minutter, til frostingen er blød og luftig.
    Bland lidt gul farvestof i til den får en fin gul farve.
    Kom det i en sprøjtepose med en stjernetylle.
    Sprøjt frostingen på de afkølede muffins.
    Pynt med små påskeæg på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan både bage dine muffins i papirsforme og silikoneforme. Jeg bruger ofte silikoneforme da det holde bedre på kagerne og formen. Og så er det meget let af få dem ud af formen.
  • Kom gerne forstingen lidt på køl inden den sprøjtes på kagerne. Frostingen kan med fordel laves før og kommes i en sprøjtepose så den er klar.
  • I denne frosting har jeg revet citronskal for at gøre smagen mere frisk, citronskallen kan sagtens undværes hvis ikke at du er til det.
  • Kagerne er allerbedst på dagen, hvor de er bagt. Men de kan sagtens bages dagen før. Her vil jeg anbefale dig at opbevare fine påskemuffins i en lufttæt beholder og først pynte dem på dagen hvor de skal serveres.
  • Er kagerne ikke pyntet kan de sagtens opbevares på køkkenbordet, pakket ind. Men er der kommet frosting på, så skal de opbevares i køleskabet.
  • Kagerne kan godt fryses men jeg vil anbefale at fryse dem ned uden frostingen på toppen.

 

Opskrift på påske muffins.

Leder du efter nogle lækre cupcakes som kan servers til påske, så er du landet det rigtige sted! Disse super fine og dekorative muffins er perfekt at sætte på påskebordet som det ide indslag.

Selve kagen er en simpel vaniljemuffin og toppen er frosting bestående at flødeost, smør og flormelis hvor der er tilsat gul glasur. Den gule frosting og de fine små påskeæg giver den helt rigtige påskestemning.

Faktisk kan du servere hvilken som helst slags muffin, toppe den med en gul frosting og nogle påskeæg, og så har du en skøn lille påskekage.

Fx gulerodsmuffins er også en skøn muffin at lave til en fin påskemuffin. Det er helt op til dig!

 

Tag børnene med i køkkenet.

Disse muffins er ret nemme at lave og måske et oplagt lille bageprojekt at have børnene med til. Ingredienserne er få og her kan de være med til at veje af, piske det sammen og komme dejen i forme.

Især at pynte kagerne vil sikkert være et hit. Og her kan man jo sagtens købe andet spiseligt påskepynt som kan være hyggeligt og skægt for børnene at komme på og servere på påskebordet.

 

Påskemuffins

2 reaktioner

    1. Hej Isabella,
      Tak for din besked. Det er jeg da ked af at læse.
      Men det er selvfølgelig også meget individuelt hvad man er til og hvad ens forventninger er 🙂
      Jeg forsøger at lave simple opskrifter, som smager godt og hvor alle kan være med.
      Jeg har fået god feedback fra mange på dem men man kan selvfølgelig ikke ramme alle lige godt med alle opskrifter.
      Kh Maria

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..