Home bagværk Pandebrød

Pandebrød

by Maria
Pandebrød

Grundopskrift på lækkert pandebrød!

Her får du opskriften på et lækkert madbrød – som kræver minimalt af arbejde. Pandebrød tager ikke længe at tilberede, når først dejen har ligget til hævning.

Pandebrød er en super god idé som tilbehør til aftensmaden, både som en del af en mere klassisk aftensmad men specielt også hvis du f.eks. laver persille pesto, humus, tzaziki eller andet lækkert, som du kan dyppe dit brød i.

Som skrevet er det en grundopskrift og du kan alt efter smag tilføje krydderrier og krydderurter til dit brød. Evt. med kommen hvis du kaster dig ud i en lidt mere indisk inspireret udgave, eller måske godt med oregano eller basilikum til en lækker omgang græsk mad. Kom små stykker olien i, soltørrede tomater eller andet godt – det er helt op til dig.

Min datter er helst foruden alle disse lækre sager, så derfor er det er mere børnevenlig og simpel udgave du får her.

Pandebrød

Pandebrød

Grundopskrift på lækkert pandebrød! Her får du opskriften på et lækkert madbrød – som kræver minimalt af arbejde. Pandebrød tager ikke længe at tilberede, når først dejen har ligget til hævning. Pandebrød er en super god idé som tilbehør til… bagværk Pandebrød European print
portioner: 6 små brød forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

ingredienser

  • 2 dl. vand
  • 10 g. gær
  • 1 tsk. flagesalt
  • 2 spsk. olie
  • 150 g. hvedemel
  • 100 g. fuldkorns spelt mel

Sådan gør du:

  • Opløs gæren i det lune vand
  • Tilsæt olie og fuldkorns speltmel
  • Til sidst vendes hvedemel og salt i (kom nu evt. krydderier i efter ønske)
  • Ælt dejen igennem på bordepladen og del til 6 lige store boller
  • Drys lidt mel på bordet og lad bollerne hæve på bordet under et klæde i 30 minutter
  • Rul bollerne ud til flade brød og steg dem i lidt olie på en varm pande i ca. 2 minutter på hver side drys med salt under stegningen. Velbekomme!

Får I ikke spist det hele til aftensmaden – så gem det på køl til dagen efter. Pift det op med lidt revet ost, noget god olie eller pesto og en tur i ovnen. Ca. 200 grader og indtil osten er smeltet, det er også super lækkert!

Leave a Comment