Pasta med varmrøget laks og pesto.
Aftensmad på under 20 minutter! Det kan du lave her med en lækker opskrift på pasta med varmrøget laks og pesto. Laks og pesto passer bare passer perfekt sammen og pastaretten her er god til hverdagen, da den ingen tid kræver.
Prøv også denne pasta med pestocreme en lækker kold pastasalat.
Det er en let cremet pasta med laks, som faktisk kun kræver 6 ingredienser. Denne her portion er til to personer, men du kan ganske nemt doble den op, så der er mad til fire.
Server gerne lidt brød til!
Pasta med varmrøget laks og pesto
Ingredienser
- 250 g frisk pasta, evt. spinatpasta
- 8 spsk basilikumspesto
- 125 g varmrøget laks
- 10 cherrytomater
- Lidt flagesalt og peber
Fremgangsmåde
- Skær tomaterne i halve. Fjern skindet fra fisken og del i mindre stykker.
- Kog pastaen efter anvisning på pakken.
- Sigt pastaen og kom tilbage i gryden. Vend pestoen i, drys med lidt salt og peber.Anret på to tallerkener. Fordel tomater og fisk på.Server med det samme. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Til denne pasta med varmrøget laks og pesto har jeg lavet min pesto selv. Jeg vil oftest bruge min basilikumspesto, men du kan også tage min persillepesto. Hvis tiden er knap kan du sagens bare købe en god pesto i supermarkedet, det er også helt fint!
- Det gode ved hjemmelavet pesto er, at det holder dig fint i køleskabet i noget tid. Så hvis pestoen er lavet på forhånd er det ingen sag.
- Du kan selv bestemme, hvilken slags pasta som du bruger. Jeg elsker især at bruge frisk pasta, som man kan købe i køledisken. Det skal kun koges ganske få minutter, og det er perfekt til denne hurtige ret!
- Pastaen på billedet er en frisk spinatpasta, som mange supermarkeder har liggende i køledisken.
- Vil du gerne skifte den varmrøgede laks ud, som prøv evt. med sprøde bacontern. Det smager virkelig godt med de andre ingredienser!
- Hvis du elsker pasta, kan du også tjekke alle mine andre pastaretter, som jeg har lavet.
Cremet pasta med laks.
Jeg elsker pastaretter, og jeg elsker særligt, når de er mere eller mindre cremede. Der er intet værre end en helt tør pastaret, hvor der ikke er så meget smag i.
Her bliver posten virkelig lækker når den vendes i den grønne pesto. Så det er altså ikke en cremet pasta som i en oste- flødesauce men en skøn nem pastaret som de fleste ville kunne lide.
Denne her ret er fuld af smag, og den er meget nem at lave. Jeg laver gerne min pesto selv, men du kan også sagtens købe en, hvis det skal gå ekstra stærkt.
Den varmrøgede laks køber jeg i små pakker, og der er cirka 125 g i sådan en. Jeg vil sige, at en er nok til to personer, men hvis du virkelig elsker laks, kan du godt putte mere i.
Lad mig endelig høre hvad du synes om denne ret!