Perlespelt med pesto og feta

Perlespelt med pesto og feta.

Her får du opskriften på en lækker grøn og mættende salat, perlespelt med pesto og feta.

Den er nem at lave og er ikke med så mange ingredienser. Salaten smager utrolig godt.

Prøv også denne perlespeltsalat med pesto, tomat og syltede rødløg!

Server salaten som tilbehør til aftensmaden. Du kan også tilberede noget kylling, vende i salaten og så er der et helt måltid til 2 personer.

Jeg bruger ofte denne pesto med basilikum når det kommer til grønne pestoer. Men hvis det skal gå hurtigere eller du ikke har ingredienserne i huset, så kan en god købe-variant også sagtens bruges.

Perlespelt med pesto og feta

Mættende perlespeltsalat.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 50 minutter
2 personer
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskabet

Ingredienser

  • 100 g perlespelt
  • 50 g basilikums pesto
  • 100 g salat
  • 2 forårsløg
  • 80 g feta
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Kog perlespelt efter anvisning på pakken. Ofte giver jeg det lidt kortere kogetid så der er bid i kernerne.
  • Hæld perlespelten i en sigte og skyl godt i koldt vand.
  • Vend perlespelt og pesto godt sammen.
  • Smag perlespelten til med salt og peber.
  • Bræk fetaen i mindre stykker. Skær salaten i grove stykker og snit forårsløg fint.
  • Vend det hele sammen og anret på et lille fad. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

 

Perlespelt med pesto og feta

Mere inspiration til opskriften.
  • Brug gerne en rigtig sprød grøn salat. De lidt mere bløde typer af salat kan hurtig blive slatne når de vendes sammen med andre ingredienser.
  • Du kan også sagtens bruge en rød pesto i stedet for den grønne basilikumspesto.
  • Snup salaten med på tur. Det er en oplagt mættende salat at tage med fx på picnic turen.
  • Salaten er også skøn at have med i madpakken til frokost. Man kan lave den til aftensmad og så sørge for at lave rigeligt, så der er til dagen efter. Salaten kan nemlig sagtens holde sig et par dage i køleskabet.
  • Har du kun en lille rest tilbage? Så bland salaten op med lidt ekstra grøntsager. Fx halverede cherrytomater, ekstra salatblade, ærter eller hvad du har derhjemme. Så har du til et helt måltid.
  • Der findes både perlebyg og perlespelt. De minder meget om hinanden og perlebyg kan sagtens bruges i stedet for spelt.

 

Perlespelt med pesto og feta

En reaktion

  1. Det ser virkelig lækkert ud og man kan jo svært være andet end fan af alt med feta ost i. Den er lige blevet gemt og tak for inspirationen. Det er jo en perfekt salat til sommervarmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..