Rodfrugtsalat

by Maria
Rodfrugtsalat

Rodfrugtsalat med grønkål og feta

Her får du opskriften på en super lækker rodfrugtsalat med sprød kål og cremet feta.

Salaten er super nem at lave. Brug opskriften på de ovnbagte rodfrugter her. De få ting fra ingredienslisten herunder vendes sammen med rodfrugterne og så har du en skøn efterårs- og vintersalat.

Rodfrugtsalat er perfekt tilbehør til aftensmaden i de kolde måneder på året. Server fx salaten til en portion frikadeller, et stykke kylling, ovnbagt laks og tag resterne med i madpakken dagen efter.

På toppen er der drysset med en god håndfuld saltbagte græskarkerner. Det giver knas og salt til salaten, som er en perfekt kombination med de bagte og lidt søde rodfrugter!

Rodfrugtsalat

Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
5 portioner

Ingredienser

  • 1 portion ovnbagte rodfrugter
  • 100 g god feta smuldret
  • 100 g grønkål hakket
  • 4 spsk olie
  • 1 spsk Dijon sennep
  • 2 spsk flydende honning
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • Ristet sesam eller saltbagte græskarkerner

Fremgangsmåde
 

  • I en stor skål piskes olie, Dijon sennep og honning sammen.
  • Vend de afkølede ovnbagte rodfrugter og hakket grønkål i skålen med dressingen.
  • Drys med salt og peber og kom salaten på et stort fad.
  • På toppen smuldres fetaen og drysses med græskarkerner. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Når jeg laver rodfrugter bagt i ovnen så sørger jeg for, at der er rigeligt af dem. Så har jeg nemlig til dagen efter. Enten til at lune op til aftensmaden eller fx til at lave en nem rodfrugtsalat.

Det skønne er, at jeg nemt kan trylle en ny slags tilbehør frem med nogle af de råvare som jeg allerede har forberedt dagen i forvejen. Det sparer mig både for tid og penge!

Rodfrugter er en af mine favoritter herhjemme – de kan bruges til så mange lækre retter. De smager fantastisk og er mættende. Du kan finde flere opskrifter på salater og tilbehør lige her!

Leave a Comment

Opskrift Vurdering