Home aftensmad Rødbedebøffer

Rødbedebøffer

by Maria
Rødbedebøffer

Rødbedebøffer

Nemme vegetariske rødbedebøffer som et alternativ til den almindelige animalske bøf. Server dem til aftensmaden med en lækker salat, måske i en burger eller i pitabrødet. I sidstnævnte passer de perfekt i størrelse og deres halv flade form.

Skal du lave dem til burgeren kan jeg anbefale at lave færre bøffer og så lave dem større. Så passer de helt perfekt i burgerbollerne. Du kan prøve disse brioche boller til burgerne.

I disse rødbedebøffer er der brugt stødt spidskommen. Det giver bøfferne en skøn smag, som stadig er mild og fin til både store og små. Du kan sagtens udskifte krydderierne til dem du bedst kan lide. Eller tilføje en god håndfuld friske krydderurter.

Server også gerne en humus til rødbedebøfferne – det smager skønt!

Rødbedebøffer

Rødbedebøffer

Rødbedebøffer Nemme vegetariske rødbedebøffer som et alternativ til den almindelige animalske bøf. Server dem til aftensmaden med en lækker salat, måske i en burger eller i pitabrødet. I sidstnævnte passer de perfekt i størrelse og deres halv flade form. Skal… aftensmad Rødbedebøffer European print
portioner: 14 stykker forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 4.5/5
( 2 voted )

ingredienser

  • Ca. 500 g rødbeder, (3-4 rødbeder)
  • 3 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • 1 lille løg, finthakket
  • 1-2 fed hvidløg, presset
  • 1 tsk spidskommen
  • Rigeligt med olie til stegning

Sådan gør du:

  • Skræl rødbederne og riv den grove side af rivejernet. Pres al væsken fra
  • Bland alle ingredienserne sammen
  • Lad blandingen stå og hvile i 10 minutter
  • Form bøfferne og tryk dem let med håndfladen, du skal være lidt forsigtig så blandingen ikke falder fra hinanden
  • Opvarm en pande med olie og steg dem i ca. 4 minutter på hver side - de suger rigeligt olie
  • Hold øje med bøfferne så de ikke brænder på. Velbekomme!

Vi har en rigtig god slowjuicer herhjemme. Når jeg så laver juice med rødbeder, så bruger jeg resterne (pulpen) til bøfferne her.

Hvis du nu ikke bruger disse rester og bare river nogle rødbeder så huske at klemme væsken godt fra. Ellers så vil dine bøffer blive alt for våde og blandingen vil ikke holde sammen på panden.

Du kan i mine forkellige salatopskrifter finde mange forskellige bud på hvad du kan servere til.

1 comment

Matt 17. februar 2020 - 19:59

Virkelig god opskrift. Er meget overrasket over resultatet! Dem kommer jeg helt klart til at lave igen 🙂
Dog var min fars lidt for “våd” så jeg tilføjede ekstra havregryn.

Reply

Leave a Comment