Salat med stegt blomkål

Salat med stegt blomkål.

En skøn og simpel salat med stegt blomkål. Foruden blomkål er salaten fyldt med friske babyspinat blade, små tomater,  smagfulde oliven, en masse karse og disse sprøde salte græskarkerner på toppen.

Opskriften på stegte blomkål kan du se lige her. Det er utrolig nemt at lave og du kan fx stege dobbelt så mange og servere de stegte stykker blomkål lune til aftensmaden den ene dag. Og gemme den anden halvdel til dagen efter og lave denne salat.

Jeg kan anbefale dig, at drysse lidt feta på toppen. Det smager også super godt på salaten.

Salat med stegt blomkål

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 25 minutter
4 portioner

Ingredienser

  • En portion stegt blomkål
  • 2 håndfulde babyspinat
  • 150 g cherrytomater halveret
  • 1 lille bakke karse
  • 1 håndfuld gode oliven (fx kalamata)
  • Lidt salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk flydene honning

Fremgangsmåde

  • Anret spinaten i bunden og kom den stegte blomkål på.
  • Fordel så de halverede tomater, oliven og karsen på toppen.
  • Drys med lidt salt og peber.
  • Pisk de 3 ingredienser sammen til dressingen. Hæld den enten over eller server den i en lille skål ved siden af. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Af oliven kan jeg anbefale dig at prøve Kalamata oliven. De er meget smagfulde, friske i smagen og har et godt fast bid. Det er den type som jeg ofte køber, når jeg skal have en lækker og god oliven til mine salater.

Salat med stegt blomkål kan du fx servere til disse tun deller. Eller til en omgang frikadeller.

Jeg synes at salaten kan serveres til mange forskellige retter. Er du vegetar kan du også vende en dåse kikærter i salaten og så bare servere noget godt brød til, så har du dig også en skøn omgang aftensmad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..