Home Smoothie Spinat smoothie

Spinat smoothie

by Maria
Spinat smoothie

Spinat smoothie med kiwi.

Snup en sund spinat smoothie til morgenmaden eller måske et mellemmåltid når den lille sult melder sig. Det er en lækker grøn sag.

Portionen er forholdsvis stor. Så skal du fx serveres som en del af et morgenbord, så kan den sagtens deles i to.

Smagen er rigtig god og smager ikke bare fladt af spinat men der er også god sødme og syrlighed i.

Den er cremet og lidt tyk. Du kan sagtens tilsætte mere væske hvis du vil have den lidt mere flydende og mindre væske hvis du vil spise portionen med en ske og komme granola på toppen.

Spinat smoothie

Spinat Smoothie

print
portioner: 1 stort glas eller 2 mindre forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

ingredienser

  • 100 g frossen spinat
  • ½ frossen eller frisk banan
  • ½ kiwi, (evt. med skræl hvis det er økologisk)
  • Saft fra ½ citron
  • 2 dl vand
  • 10 mandler

Sådan gør du:

  • Kom alle ingredienserne i en blender
  • Kør det til det har fået en ensartet masse
  • Kom mindre væske i hvis der ønskes tyk konsistens og mere hvis den ønskes mere flydende. Nydes med det samme. Velbekomme!

Spinat smoothie

I stedet for vand kan du også blende ingredienserne sammen med enten plantemælk eller komælk. Nogle gange skal man lidt prøve sig frem og finde den udgave som man bedst kan lide.

I opskriften kan du både bruge frisk banan eller fra fryseren. Begge dele fungerer fint. Men frossen banan gør smoothien lidt ekstra tyk og cremet.

Mandler i din smoothie giver en god smag og lidt naturligt fedt sammen med frugt og grønt skulle efter sigende være en ret god kombi.

Jeg kan rigtig godt lige at snuppe en grøn smoothie når maven rumler en smule og jeg synes at jeg har fået for lidt frugt eller grønt i løbet af dagen.

Prøv også denne greenie med spinat.

Spinat smoothie