Spinatvafler med hummus og halloumi.
Her får du opskriften på lækre spinatvafler med hummus og halloumi. De er toppet med granatæblekerner og bredbladet persille. Kan du lide mynte, så kan det også anbefales at komme på i stedet for persille.
Det er en lækker ret som du fx kan lave til aftensmaden til en af de kødfrie dage.
Spinatvafler med hummus og halloumi
Ingredienser
Spinatvafler
- 2 æg
- 2/3 dl mælk
- 150 spinat optøet fra frost
- 75 g fuldkornsmel fx grahamsmel
- ½ tsk salt og lidt friskkværnet peber
- Lidt olie til stegning
Derudover
- Hummus
- 1 pakke halloumi
- Granatæblekerner
- Frisk mynte eller bredbladet persille
- Flagesalt og peber
Fremgangsmåde
- Blend æg, mælk, spinat, mel, ½ tsk salt og peber sammen til en ensartet masse.
- Opvarm vaffeljernet og kom lidt fedtstof på - du kan. evt. pensle det på.
- Vaflerne bages i 4-5 minutter.
- Skær Halloumi osten i skiver på ca. ½ cm tykkelse. Steg osten i lidt olie på en varm pande i 1-2 minutter på hver side. Krydr med lidt spidskommen på skiverne.
- Anret hummus, Halloumi, granatæblekerner, lidt salt og peber og krydderurter på vaflerne. Velbekomme!
Hvad er halloumi?
Halloumi er en fast umodnet ost. Den er nem at skære i skiver og er perfekt til at stege på panden eller grille på grillen.
Det kan anbefales at krydre den når den tilberedes da der ikke er enormt meget smag i osten i sig selv. Osten bliver godt sprød og da den er så fast kan den sagtens tåle den høje varme på pande eller grill.
Osten findes i de fleste supermarkeder og kan også gå under navnet grillost.
Osten bruges meget i det vegetariske køkken, da det er et godt alternativ til kød. Fx i en halloumi burger, i salater, pitabrød og meget mere. Har du ikke prøvet halloumi før så kan det anbefales.
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan også prøve kombinationen af halloumi og hummus på fladbrød i stedet for spinat vaflerne.
- Du kan se denne opskrift med fladbrød lige her. Det er virkelig også lækkert!
- Har du mere hummus tilbage? Det kan faktisk godt fryses ned. Prøv det og have hummus klart til en anden god gang.