Stuvet hvidkål

Stuvet hvidkål.

Her finder du opskrift på stuvet hvidkål. En klassisk stuvning som er en hvid sovs hvor kålen vendes i. Stuvet hvidkål er indbegrebet af skøn mormormad.

Når man siger gammeldags stuvet hvidkål tænker man ofte på frikadeller. Disse to ting er også oplagt at servere sammen.

Se her opskriften på stuvet hvidkål med klassiske frikadeller og kartofler til.

Man kan også servere den stuvede kål til eksempelvis en omgang medisterpølse eller pandestegte rødspættefilter. Det smager også skønt.

Stuvet hvidkål

Stuvet hvidkål er perfekt som tilbehør til frikadeller eller medisterpølse.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
4 personer
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 600 g hvidkål
  • 30 g smør
  • 25 g hvedemel
  • 4 dl mælk
  • 1 tsk salt og lidt kværnet peber

Fremgangsmåde

  • Hak hvidkålen groft.
  • I en gryde med vand og 1 tsk salt koges kålen i ca. 4 minutter.
  • Hæld kålen i en sigte og brug gryden til stuvningen.
  • Smelt smørret i gryden og pisk melet i, til en melbolle.
  • Hæld mælken i lidt ad gangen imens der piskes godt, så saucen ikke klumper.
  • Lad saucen koge op til den tykner, smag til med salt og peber.
  • Kom den kogte kål i og vend det godt sammen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • I stedet for hvidkål kan man også bruge spidskål. Spidskål er lidt finere i strukturen og skal derfor koges et par minutter kortere end hvidkålen. Så det er ganske kort tid det skal være i det kogende vand.
  • Nogen bruger fløde eller mandlavninsfløde til stuvningen i stedet for mælk. Det kan du helt selv vurdere hvad du helst vil have.
  • Du kan også smage stuvningen til med en lille smule muskatnød. Det smager skønt og over lidt kant.
  • Hvidkål og fisk smager også virkelig godt sammen. Her kan du fx tilsætte lidt citronskal til stuvningen for at få lidt mere frisk smag. Det passer supergodt sammen med fisken.

 

Ofte stillede spørgsmål.

  • Kan stuvet hvidkål varmes op igen? Stuvningen kan sagtens gemmes i køleskabet og varmes op dagen efter. Det kan godt være at det lige skal have en ekstra sjat mælk når det varmes op.
  • Kan man fryse stuvet hvidkål? Ja, det kan du sagtens.
  • Kan jeg snitte hvidkål dagen før? Ja, du kan sagtens snitte kålen dagen før for at lette lidt i madlavningen. Snittet kål kan sagtens holde sig på køl i flere dage i køleskabet.
  • Kan man lave Stuvet hvidkål ned fløde? Ja du kan sagtens udskifte noget eller alt mælken med fløde. Det vil blive en lidt federe omgang og jo mere du tilbereder stuvningen med fløde, jo tykkere vil det blive. Jeg vil anbefale at bruge mælk eller halv af hver. Men ræv dig frem og find den udgave som du bedst kan lide.

Stuvet hvidkål

Hvordan laver man stuvet hvidkål?

Det er faktisk rigtig nemt at lave stuvet hvidkål fra bunden. Hvidkålen snittes og koges ganske kort tid i en gryde. Det skal have ca. 5 minutter. Det er vigtigt at hælde vandet fra kålen med det samme så den ikke ligger og tilberedes videre i det varme vand.

Der skal nemlig være bid i kålen og det opnår du ikke hvis væsken ikke hældes fra. Går der lidt tid før kålen kommes i sovsen så vil jeg anbefale at man hælder noget koldt vand over. På den måde kan man også sagtens gemme kålen i nogle timer inden den kommes i selve stuvningen, altså den hvide opbagte sovs.

Til en stuvning bruger man nemlig en opbagt sovs. Smør der smeltes, hvor hvedemel piskes ud i så man får en melbolle. Mælk piskes så i og det koges op. Når det koges op er melet med til at jævne og tykne mælken og så har du den cremede lækre stuvning hvor kålen skal i.

Når sovsen er tyknet og smagt til, tilsættes den letkogte kål. Og så har du en skøn portion gammeldags stuvet hvidkål.

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..