Banan pandekager med sød bærcreme.
De bedste banan pandekager med sød bærcreme. En super lækkert snack eller dessert.
Pandekagerne får en naturlig sødme fra bananen og behøves ikke andet sødt i dejen. Bærcremen er heller ikke med tilsat sukker og smager stadig sødt og lækkert.
Du kan også prøve denne populære opskrift på glutenfri pandekager.
Banan pandekager med bærcreme er en nem og lækker sag til den søde tand.
Banan pandekager med sød bærcreme
Ingredienser
Banan pandekager
- 1 moden banan
- 2 æg
- 1½ dl havregryn
- ½ tsk vaniljekorn
- 1 tsk bagepulver
- ½ dl mælk
Bærcreme
- 100 g græsk yoghurt
- 100 g hindbær/jordbær frisk eller optøet fra frost
- Evt. 2-3 stk dadler friske fra papæske
- Friske bær til pynt
Fremgangsmåde
Banan pandekager
- Alle ingredienserne blendes sammen til en ensartet masse.
- Pandekagerne steges på en opvarmet pande i et par minutter på hver side. På det fleste pander behøves du ikke at bruge fedtstof.
Hindbærcreme
- De optøede hindbær blendes med græsk yoghurt og dadler uden sten.
- Server cremen i en skål ved siden af pandekagerne eller kom et klat oven på hver pandekage.
- Pynt evt. med friske bær. Velbekomme!
Hvordan kan man få modne bananer?
Det kan anbefales at lade dine bananer ligge i frugtskålen til skrællen er godt brun. Der hvor de fleste synes, at en banan ikke er til at spise mere, bare som den er.
Der er bananen altså god til kager, pandekager mm. For når skrællen er brun så er der utrolig meget smag og sødme i bananen.
Ofte køber jeg en stor klase bananer af gangen. Nogle af dem bruger vi til bare at spise, andre til at blende i smoothies og de sidste bruger vi så når de er godt modnet og skrællen er brun.
Mere inspiration til opskriften.
- Sødmen i bær kan varierer meget og de friske bær kan være meget mere søde end de frosne. Så prøv dig frem når cremen laves. Smag til og vurder om du synes der skal dadler i cremen. Nogle gange kommer jeg ingen i, andre gange få eller flere
- Pandekagerne er også fryseegnet men cremen er bedst lige når den er blevet lavet.
- Vi elsker banan pandekager herhjemme. Faktisk alle slags pandekager. Men de små pandekager her synes jeg bare altid, at vi kan spise med god samvittighed.
- Du kan finde flere pandekage opskrifter her.