Brunede kartofler

by Maria
Brunede kartofler

Brunede kartofler.

Her finder du opskriften og mine bedste tips til at lave de lækreste brunede kartofter til julemiddagen.

Server fx de brune kartofler til en saftig flæskesteg med sprøde svær eller en skøn langtidsstegt andesteg.

De brunede kartofler får en skøn karamelliseret overflade og bliver dejlig brune. Lige som man gerne vil have at de skal være. Læs mere under selve opskriften.

Brunede kartofler

De bedste brune kartofler til julemiddagen.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
4 personer
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: Spises samme dag

Ingredienser

  • 500 g kartofler
  • 150 g sukker
  • 50 g smør
  • 1 nip salt

Fremgangsmåde
 

Dagen før

  • Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 10-15 minutter.
    Vandet med ikke bulderkoge.
  • Kartoflerne skal være møre men må slet ikke falde fra hinanden.
    En skarp kniv skal kunne gå ind i kartoflen men ikke nødvendigvis falde af.
  • Skyl dem straks i rigeligt koldt vand så de bliver helt kolde.
  • Når de har ligget i vandet i 5-10 minutter kan du pille dem med en urtekniv.
  • Opbevar kartofler på køl indtil de skal bruges.

Brunede kartofler

  • Opvarm en pande med sukkeret på.
    Først når sukkeret er smeltet, kommes smørret på.
  • Lad smørret smelte og vend så forsigtigt i det med en palet.
    Kom kartoflerne på panden.
  • Hold godt øje med kartoflerne. Panden må ikke være for varm og heller ikke for kold så sukkeret stivner.
    Kartoflerne må ikke få stegeskorpe, ved for høj varme.
  • Sukkerblandingen skal nu trække ind i kartoflerne.
  • Det tager ca. 15-20 minutter. Bliv ved panden imens at kartoflerne tilberedes.
    Vend jævnligt i dem. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Hvordan får jeg de bedste brunede kartofler?

Det er i bund og grund ikke så svært at lave de brune kartofler. Men det kræver lidt tid og tålmodighed ved panden og den varme karamel, som kartoflerne tilberedes i.

Sukkerlagen skal være varm men den må heller ikke bliver for varm, så dine kartofler får en let stegeskorpe. De skal ligge og tilberedes ved lidt over middelvarme, så sukkeret kan trænge ind i kartoflerne.

Jeg vil anbefale at koge og pille kartoflerne dagen før de skal bruges. Så har kartoflerne sat sig igen efter kogningen og det er allerbedst, at tilberede dem på panden når de er faste. Kartoflerne vil ikke være faste når de lige er kogt.

Når sukkeret kommes på panden skal man være lidt tålmodig. Sukkeret skal have lov til at smelte på panden før der tilsættes smør. Skru ikke helt op for panden fordi det skal gå hurtigere. Man kan bare risikere at sukkeret i stedet brænder på.

Det er først, når sukkeret er smeltet helt, at der tilsættes smør på. Når smørret begynder at smelte kan du forsigtigt vende rundt i det med en palet og derefter komme kartoflerne på panden.

Sørg for at dine kartofler ikke er køleskabskolde når de kommes på panden. Tag dem gerne ud af køleskabet en times tid før de skal tilberedes, så de er tættere på stuetemperatur. På den måde vil sukkerblandingen ikke stivne når de kolde kartofler kommes på.

Du skal nu vende forsigtigt i kartoflerne med jævne mellemrum, så de kan få et godt sukkerlag. Det tager cirka 20 minutter før, at de er færdige.

Hvordan får jeg sukkeret til at blive på de brunede kartofler?

Det kræver tid og tålmodighed at få sukkeret til at samle sig om kartoflerne. Begynder din karamelmasse at blive stiv, så er der ikke høj nok varme på panden. Sukkeret skal nemlig være smeltet hele tiden.

Samtidig må sukkeret heller ikke blive for varmt, for så vil kartoflerne i stedet ligge og småstege på panden, og det må de ikke.

Bliv ved panden, hold øje med dem og vend jævnligt i kartoflerne. De skal ikke stå og passe sig selv.

Hvilke kartofler skal jeg bruge til brunede kartofler?

Jeg vil anbefale at bruge små kartofler, der koges og pilles. Det er som sagt noget, der tager lidt tid. Det bedste er at koge og pille dem dagen forinden, hvilket jo også letter lidt på madlavningen juledag.

Gør det evt. til en hyggestund, noget som man kan samles om nogen stykker i familien.

Men man skal også være realistisk omkring sin tid og hvor kræfterne skal lægges op til jul. Alternativt kan man altid bruge kartofler på glas.

Ved juletid kan man også ofte finde små kartofler som ligger i vand og er skrællet. Klar til at blive kogt. Så kan du slippe for at pille dem selv. Jeg vil stadig anbefale at koge dem dagen før.

Brunede kartofler

Brunede kartofler

Leave a Comment

Opskrift Vurdering