Chokolade cookies.
Her får du opskriften på det jeg vil kalde, de bedste chokolade cookies. Det er nogle nemme cookies med chokolade, der er sprøde i kanten, med masser af chokolade og en blød, lidt sej midte. Det er lige som sådan nogle chokolade cookies skal være.
De er virkelig gode, og når du først har prøvet opskriften en gang, så bliver det nok ikke sidste gang! Vi elsker dem ihverfald herhjemme.
Chokolade cookies
Ingredienser
- 220 g blødt smør
- 150 g sukker
- 300 g brun farin
- 2 æg
- 400 g hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 tsk bagepulver
- 150 g mørk chokolade hakket
- 1 tsk flagesalt
Fremgangsmåde
- Kom smør og sukker i en skål og rør det godt sammen.
- Tilsæt æggene et ad gangen og pisk det sammen. Bland resten af ingredienserne i på nær chokoladen.
- Hak chokoladen groft og bland det i dejen til sidst. Sæt dejen på køl i mindst en time, gerne længere.
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Form dejen til kugler og læg dem på bageplader med bagepapir – sørg for at der er 5 cm. mellemrum mellem kuglerne, da dejen flader ud i ovnen.
- Kom en bageplade af gangen i ovnen og bag dine cookies i 15 minutter.
- Lad dem afkøle på en bagerist med bagepapiret.De er bløde når de tages ud men bliver sprøde så snart de er kølet og kan derefter fjernes fra bagepapiret. Velbekomme!
Mere inspiration til cookies med chokolade.
-
- Hold godt øje med dine cookies, når du bager dem. Ovne er forskellige og kan faktisk svinge +/- 10 grader. Det kan være ret meget. En god idé kan være at bage en enkelt cookie først. Så ved du hurtigt om der skal justeres et minut op eller ned i afbagningen.
- Dine cookies vil virke helt bløde og ikke færdigbagte, når bagetiden af gået. Det er meningen fordi sukker og smør indholdet er højt. Så giv dem endelig ikke ekstra, så får de for meget.
Den bedste chokolade cookies opskrift.
Her får du altså nogle virkelig lækre cookies med chokolade stykker i. De smager fantastisk godt! Jeg selv har bagt dem mange mange gange og serveret en del chokolade cookies for mine gæster. En af grundende er at de er super nemme at lave og endda også kan laves på forhånd. Den anden er at de altid bliver taget så godt imod. Derfor er det også blevet min bedste cookies opskrift med chokolade.
Cookies er supernemt og lækkert at servere, når man har gæster. De kan som sagt laves i forvejen. Dejen kan røres sammen dagen forinden og kugles. det eneste du så skal gøre er at bage dem, inden gæsterne kommer.
Så dufter der skønt at nybagte cookies i hele huset. Men hvem siger egentlig, at der behøves at komme gæster for at bage dem? Du kan altid finde en anledning til at bruge min cookies opskrift med chokolade.
Cookies er fyldt med utrolig meget sukker og smør. Når det bliver varmt bliver det blødt og mere flydende. Derfor vil de opleves meget bløde når de tages ud af ovnen. Men lige så snart at de er kølet af så sætter de sig og dine cookies vil blive sprøde. En god cookie skal meget gerne have en blød og lidt sej midte.
Frys dine cookies ned.
Du kan også trille dem til kugler og så fryse cookies kuglerne ned, lige som ses på billedet herunder. På den måde kan du forberede dig i endnu bedre tid eller bare have cookies liggende, til når lysten melder sig.
Læs mere om hvordan du kan putte cookies i fryseren her!
Det er også fedt med sådan en bøtte i fryseren, hvis der kommer gæster på uanmeldt besøg.
Jeg bruger ofte en bøtte, der er dyb nok til to lag. Mellem hvert lag lægges et stykke bagepapir, så kuglerne ikke hænger sammen. Har du en lavere bøtte, behøver du ikke at ligge bagepapir imellem.
Ofte stillede spørgsmål.
Hvordan laver jeg en cookie? Det gør du ved at følge min opskrift og det er faktisk slet ikke så svært. Det kræver en masse smør og sukker og det kan nemt piskes sammen med en elpisker. Dejen skal kugles. Her kan man bruge en irske eller hænderne til at forme dem. Kuglerne bages i ovnen du i ovnen, og så får du de lækreste cookies.
Hvornår ved man om cookies er færdige? Det kan godt være lidt svært at vide. er man i tvivl om bagetiden er det altid en god idé at starte med at bage en enkelt cookie. Når det er bagt og kølet af så kan der vurderes om den skal have lidt mere, lidt mindre eller den er helt perfekt. Cookies vil være helt bløde, når du tager dem ud af ovnen, men når de bliver kolde, bliver de også sprøde.
Hvilken chokolade skal jeg bruge til mine chokolade cookies? Du kan selv bestemme, hvilket chokolade der skal i. Jeg kan anbefale chokoladeknapper fra Callebaut. Det smager fantastisk godt. Jeg køber en større pose og har så til alverdens hjemmebag. Chokoladen bruger jeg til fx chokoladekage, i banankage, muffins mm. Og så slipper man også for, at skulle stå og hakke chokoladen.
21 Responses
Mine cookies blev helt hårde og brændte i bunden. Har fulgt opskriften til punkt og prikke. Hvordan kan det være?
Hvordan rører du dejen sammen? På røremaskine, ved håndkraft eller?
Hej Maria,
Det gør jeg bare i hånden. Det er meget nemt når smørret er blødt.
Kh Maria
I går fik jeg lavet en option dej, noget blev bag resten røg i fryseren, jeg må sige det er de bedste Cookies jeg nogen sinde har smagt, så jeg er så glad for, at der nu ligger en masse dej klar, lige til at tage ud, når lysten til Cookie melder sig, MUMS
Hej Nichole,
Hvor er det DEJLIGT at læse! Tak for din hilsen 🙂
Det er super dejligt når opskrifterne glæder.
Jeg elsker også selv at have kugler af cookie dej liggende i fryseren, det er så nemt!
Kh Maria
Skal de tø op inden de bages når de har været på frost? Hvis ikke hvor lang tid skal de så bage?
Hej Heidi,
Du kan gøre begge dele 🙂
Hvis du kommer dem direkte fra fryseren så giv dem ca. 18 minutter i stedet for de 15 som der gives hvis de er optøet.
De skal bare være sprøde i kanten og stadig bløde i midten når de tages ud af ovnen. Så bliver de perfekte!
Kh Maria
Hej Maria
Har prøvet at lave chokolade cookis , de smager dejligt er meget mørke er i tvivl med brun farin
Skal der 300 gram farin i dejen
Dine er så lyse idet .
Hej Ruth 🙂
Ja det er den korrekte mængde.
Jeg vil anbefale dig at give dem lidt mindre tid næste gang. De har nok fået lidt for meget.
Selvom du sikkert har givet dem den angivne tid, så kan ovne svinge +/- 10 grader og det er jo en del.
Specielt når man bager cookies. For de skal helst blive lidt “seje” i midten og ikke helt sprøde over det hele.
Når de tages ud af ovnen skal de faktisk ikke være blevet faste men stadig bløde. De sætter sig når de nedkøles, det er pga det høje smørindhold.
Jeg håber at det lykkes for dig 🙂
Kh Maria
Har bagt dem to gange nu, og de sidder lige i skabet hver gang. Bedre cookies end jeg nogensinde har købt mig til. Har dog skiftet mørk chokolade ud med lys, da jeg mere er til lys chokolade. Stærkt vanedannende 😉
Hej Dorte,
Hvor er det bare skønt at læse 🙂 Tak for at du fortæller mig det!
Det lyder rigtig lækkert med lys chokolade. Det må jeg prøve næste gang.
Jeg har før prøvet med en blanding. Hvid chokolade er nemlig også virkelig lækkert, hvis man kan lide det.
Kh Maria
De BEDSTE cookies! Har bagt dem tonsvis af gange og de er altid et kæmpe hit❤️
TAK Julie 🙂
Hvor er det bare en skøn besked at modtage.
Det er jeg glad for!
Kh Maria
Lavede dem til kærestens fødselsdag, og han var vild med dem! helt klart ikke sidste gang de bliver bagt! Fantastisk opskrift!! <3
Hej Elisabeth. Tusind tak for din fine besked, jeg beklager, at jeg først svarer nu. Jeg er så glad for, at de var en succes – det er de altså også herhjemme. Det gode er, hvis man også lige fryser nogle cookie kugler ned, hvor de ikke er bagt. Så kan man hurtigt tage nogle op og bage dem. Kh. Maria
Har nu altid dejkugler i fryseren de bedste cookies ever Bruger også saltkaramel i stedet for chokolade
Hvor lyder det skønt. Det er virkelig også en lækker måde at kunne lave noget hurtigt sødt på. Det lyder rigtig lækkert med saltakaramel, det vil jeg prøve en dag. Kh Maria.
Hej
Så fik jeg endeligt bagt dine cookies. Glæder mig til næste gang, så er det jo bare lige op af fryseren.
Hej Kathrine,
Mmmm hvor lyder det skønt. Tak for at dele det med mig 🙂
Ja det er så dejligt når man har nogle kugler liggende i fryseren lige til at komme i ovnen.
Kh Maria
Varmluft eller over/ under?
Hej Sophie,
Hvis der ikke er angivet varmluft er det altid almindelig over/under varme i mine opskrifter.
Men godt at du spørger. Jeg har godt nok også tænkt på at tilføje det, så der ingen tvivl er 🙂
Det må jeg hellere gøre!
Kh Maria