Grøn smoothie bowl

Grøn smoothie bowl med spinat og broccoli

Prøv en sund grøn smoothie bowl hvis du og din mave trænger til noget let og mættende.

Drys fx noget af denne ganola på toppen evt. sammen med lidt frisk frugt.

Jeg har meget ofte et glas med granola stående. Det holder sig længe og alt er bare nemmere, når det står klar til brug.

Det er et lækkert og sundt indslag. En super idé til morgenmaden og en nem måde at starte dagen på med lidt grøntsager som faktisk også smager rigtig godt.

Grøn smoothie bowl med spinat og broccoli

En skøn blendet bowl med grøntsager
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
1 person
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: Nydes med det samme

Ingredienser

  • 2 klumper spinat frossen
  • 2 store buketter broccoli frossen
  • Ca. 1/3 frosssen banan 40-50 g.
  • 1 håndfuld frossen ananas (ca. 60 g.)
  • 2-3 spsk græsk yoghurt eller skyr
  • ½ dl mælk
  • Lidt vaniljekorn

Fremgangsmåde

  • Alle ingredienserne kommes i en blender.
  • Det er en god idé at lade ingredienserne stå i blenderen i fem minutters tid inden det blendes (alt efter hvor kraftig din blender er).
  • Når det hele er blendet godt sammen hældes smoothien i en skål, toppes med det du ønsker og spises med det samme med en ske. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Grøn smoothie bowl opskrift.

I perioder laver jeg ofte en grøn smoothiebowl til morgenmad. Ingredienserne kan godt variere lidt. Men ofte er der bl.a. spinat og banan i. Bananen gør konsistensen cremet og smagen sød. Spinaten er super sund og så smager den ikke kraftigt.

Det helt klart en fantastisk start på dagen. Maven får det så skønt af de grønne sager. Det er særligt bananen, der smager igennem i denne opskrift, så du skal ikke lade dig skræmme af, at der også er spinat og broccoli i.

Jeg plejer at lave den på enten græsk yoghurt eller skyr, da det gør bowlen ekstra cremet og også dejlig tyk i det. Du kan dog også bruge et andet mejeriprodukt såsom yoghurt. Hvis du bruger mælk eller havremælk, så bliver bowlen nok lidt tyndere i det. Brug bare det du har!

Mere inspiration til opskriften.
  • Du skal bruge frosne bananer i denne opskrift. Det er derfor en god ide løbende af fylde bananer i fryseren. Det kan man gøre, når bananerne er ved at blive for modne til at blive spist. Så kan man skære dem i stykker og putte dem i fryseren, så de er klar til smoothie bowl.
  • Du kan finde flere opskrifter på smoothies og smotthiebowls her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..