GRØNKÅLS smoothie bowl.
Ja den er god nok, her får du opskriften på en grønkåls smoothie bowl. Den er både farverig og lækker, og lavet på intet mindre end superkålen af samme navn.
Hvorfor egentlig spise kålen i en smoothiebowl?
Det smager faktisk langt bedre end man måske kunne forstille sig og så er det jo endda en super sund sag.
For nogen er det måske lidt anderledes til måltiderne, men ikke desto mindre er det både sundt og lækkert. Prøv det endelig!
Grønkåls smoothie bowl
Ingredienser
- 2 håndfulde frisk grønkål (frossen kan også fungere)
- 2 håndfulde klumper frossen spinat
- ½ frossen banan
- ½ tsk vaniljekorn
- 3 spsk skyr/græsk yoghurt
Fremgangsmåde
- Fjern den midterste stilk fra grønkålen, den er for tyk og sej til, at spise eller komme i blenderen.
- Kom alle ingredienserne i blenderen og sørg for at den får en god ensartet konsistens.
- Er konsistensen for tyk, så tilsæt lidt ekstra yoghurt eller en lille sjat mælk. (Store stykker grønkål er ikke så lækkert i en smoothie bowl).
- Kom det hele i en skål og kom din yndlings topping på. Velbekomme!
Grønkål kan godt være en smule bittert. Men når det blandes sammen som her med bl.a. banan så oplever man ikke dem samme “grønkålssmag”.
Jeg kan anbefale at smage den til inden den hældes i en skål. Du kan altid give lidt ekstra sødme med fx en til to friske dadler. Eller en smule akacie honning.
På toppen af denne skål, (som ses på billedet), er det toppet med lidt ristet græskarkerner, sesamfrø, frysetørret hindbær og små stykker mango. Mangoen giver en friskhed og en helt anden smagsnuance i den grønne sag.
Jeg har lavet den mange gange, både til morgenmad, som noget let til frokost eller en snack, når den lille sult melder sig. Skålen bliver altid toppet med forskellige lækkerier, såsom nødde musli, honningristet granola, andre frø/kerner eller frisk frugt på. Det er virkelig lækkert med lidt forskellig toppings og knas på.