Julebrød med appelsinremonce.
Her får du opskriften på et lækkert julebrød med appelsinremonce.
Remoncen er lavet af appelsinskal, kardemomme og så selvfølgelig smør og marcipan.
Foretrækker du en anden blanding eller et mere klassisk kanelbrød så kan du se denne opskrift her.
Det er et super lækkert og “julet” fyld, som virkelig bringer duften af jul og julestemningen frem.
Julebrød med appelsinremonce
Ingredienser
Dej
- 20 g gær
- 1 dl mælk
- 30 g smør
- 1 æg
- 1½ tsk kardemomme
- 1 knsp salt
- 270 g hvedemel
- 20 g sukker
Remonce
- 80 g blødt smør
- 80 g brunfarin
- 1 tsk kardemomme
- Skal fra 1 appelsin
- 80 g marcipan, revet
Fremgangsmåde
Dej
- Smelt smørret sammen med mælken i en lille gryde. Det må kun blive “fingervarmt".
- Mælken kommes i en skål sammen med sukker. Salt og gæret smuldres i.
- Ægget piskes i skålen.
- Mel, kardemomme og salt kommes i skålen og det hele æltes godt sammen.
- Kom dejen ud på bordet og ælt den en ekstra gang og form den til en stor rund bolle.
- Kom dejen tilbage i skålen og lad dejen hæve under et klæde i 45 minutter.
Remonce
- Det bløde smør blandes sammen med brun farin, kardemomme, marcipanen og appelsinskal.
Brødet
- Dejen rulles ud på et meldrysset køkkenbord til en firkant.
- Smør fyldet på, rul dejen sammen til en stor pølse og skær i ca. 1 cm tykke snegle.Ligesom når man laver kanelsnegle.
- Fordel dem i en stor brødform beklædt med et stykke bagepapir.
- Lad brødet efterhæve i 45 minutter under et klæde.
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
- Brødet pensles med et sammenpisket æg og bages i ovnen i 35 minutter.
- Når det er færdigbagt tages det ud af formen og afkøles på en bagerist.
- Kom evt. glasur på hvis det ønskes. Velbekomme!
Julebrødet har den skønneste smag af kardemomme, og i kombinationen med appelsin og marcipan er det frisk og sødt.
Den egner sig særligt godt til jul, men du kan sagtens lave det året rundt. Så kan vi kalde det for krydderbrød med appelsinremonce i stedet.
Sådan samler du dit julebrød.
Når du skal samle julebrødet med appelsinremonce, skal du først og fremmest rulle dejen ud til et stort kvadrat.
Herefter skal du fordele din remonce, så den kommer helt ud i kanten. Jeg bruger gerne en dejskraber til det, da man så undgår at være for hård mod dejen.
Så skal du rulle dejen, ligesom du gør, når du skal lave kanelsnegle. Du skal nu skære dejen i små kanelsnegle, der er cirka 1 cm i bredden. Skær hele dejen så du har masse af små snegle med appelsinremonce.
Tag din brødform og fordel de små snegle i den. Gør det gerne sådan at man kan se sneglens indre. Du kan evt se, hvordan jeg har gjort på det billede, der ligger øverst.
Mere inspiration til opskriften.
- Denne opskrift er som navnet også hentyder til, lavet i en brødform. Har du ikke sådan en derhjemme, vil du også sagtens kunne lave julebrødet i en springform eller en anden kageform.
- Normalt bruger man vand og flormelis, når man vil lave en almindelig glasur til sin kage. I den her omgang bruger jeg saften fra ½ appelsin, som jeg blander flormelis op i. Jeg tilsætter flormelis, indtil at glasuren har en god tyk konsistens. Den skal gerne være så tyk, at den ikke løber for meget, når man hælder det over kagen.
- Sørg for først at komme glasur på dit brød når det er helt afkølet.