Snoet kanelbrød

by Maria
Snoet kanelbrød

Snoet kanelbrød

Her får du opskriften på det BEDSTE snoet kanelbrød. Det kan kun siges ganske kort; det må du simpelthen prøve at lave. Ikke kun smager det virkelig godt, men det bliver virkelig også super fint.

Hele processen er det samme som at lave kanelsnegle men i stedet for at skære dejen ud til snegle, så deles den på langs og snoes. Det er slet ikke svært og faktisk en del nemmere at stå med end kanelsneglene.

Kanelbrødet er blødt og snasket indeni og dejlig sprødt i kanten – ligesom sådan et brød skal være.

Brødet holder sig lækkert i 3 dage, så længe du husker at pakke det ind. Opbevar det ved stuetemperatur.

Remoncen smørres på og rulles sammen, ligesom når du laver kanelsnegle.  De 3 næste simple step kan du se herunder!

Snoet kanelbrød

Snoet kanelbrød

print
portioner: 1 brød forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

ingredienser

  • 25 g gær
  • 1½ dl mælk
  • 40 g smør
  • 1 æg
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 knsp salt
  • 350 g hvedemel
  • 30 g sukker
  • REMONCE:
  • 100 g brun farin
  • 100 g blødt smør
  • 15 g kanel

Sådan gør du:

  • Smelt smørret sammen med mælken i en lille gryde (det må kun blive “finger”varmt)
  • Mælken kommes i en skål sammen med sukker og gæret smuldres i
  • Ægget piskes i skålen
  • Mel, salt og kardemomme kommes i skålen og det hele æltes sammen. Både håndkræft og røremaskine går fint an – brug 5 minutter på, at få det æltet dejen godt sammen
  • Kom dejen ud på bordet og ælt den en ekstra gang og form den til en stor rund bolle
  • Kom dejen tilbage i skålen og lad dejen hæve under husholdningsfilm og et klæde i en time
  • Fyldet laves imens. Det bløde smør blandes sammen med brun farin og kanel
  • Når dejen har hævet færdig rulles den ud på køkkenbordet, evt. med lidt mel drysset på bordet, til en stor kvadrat
  • Smør fyldet på, det fungerer altid godt med en dejskraber
  • Rul dejen sammen til en stor pølse
  • Del den i to ved at skære ned i midten på den lange led – så du har 2 lange stykker
  • Saml den ene ende, ved at trykke dejen sammen
  • Uden at hive i de to stykker dej snoes de om hinanden og den anden ende lukkes sammen. Begge ender bukkes en smule under det snoet stykke (sørg for at siderne hvor man kan se alle lagene vender op af når du snor brødet sammen)
  • Kom et stykke bagepapir i en aflang brødform og læg det snoet brød deri
  • Lad brødet efterhæve i 45 minutter under et klæde
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
  • Brødet pensles med et sammenpisket æg og bages i ovnen 25 minutter. Når det er færdigbagt tages det ud af formen og afkøles på en bagerist. Skær først i det når det er afkølet. Velbekomme!

Jeg vil anbefale dig at have et øje på brødet, når det er i ovnen. Ovne kan svinge en del i graderne. Man siger faktisk +/- 10 grader og det er en stor forskel. Så derfor skal bagværk i nogle ovne have lidt kortere tid og i andre lidt længere end det anviste.

Når brødet er bagt og kølet af kan du evt. komme noget glasur på toppen. Bland flormlis i en skål med en smule vand. Hold igen med vandet, der skal ikke bruges så meget.

Du kan også se opskriften på det lækreste julebrød lige her. Det er mere krydret i smagen og passer derfor super godt til juletiden. Julebrødet er inspireret af det mere klassiske kanelbrød her.

Snoet kanelbrød

1 comment

Anita Zofia Abildgaard 11. december 2019 - 17:07

Det skal jeg helt sikkert prøve at lave…

Reply

Leave a Comment