Knækbrød med frø og kerner
Knækbrød er så utrolig nemt at lave og det smager meget ofte, betydeligt bedre end det du køber. Medmindre at du vælger at købe nybagt knækbrød i en bager til en virkelig dyr pris. Det tager ingen tid at lave selv og så ved du også hvad der er i.
Er du en der ofte bager den slags og evt. forelsker dig i opskriften her, så kan du gange opskriften op og have en blanding stående, som bare lige skal blandes op med væsken, rulles ud og så i ovnen.
Det kunne også være en mulighed som en værtindegave. Både færdigbagt knækbrød kommet i en fin gennemsigtig pose eller en bøtte og så et sødt bånd med en lille sløjfe. Du kan også give blandingen og så er det bare op til modtageren, at blande væske deri. Jeg synes selv at det er hyggeligt, både at give og modtage den slags!
Jeg er virkelig fan af nem madlavning og opskriften her ER virkelig nem!
Knækbrød
printingredienser
- 50 g. sesamfrø
- 50 g. hørfrø
- 50 g. solsikkekerner
- 50 g. græskarkerner
- 100 g. hvedemel
- 50 g. grahamsmel
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. olie
- 1½ dl. vand
Sådan gør du:
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål
- Kom vand og olie i og rør det godt sammen
- Blandingen skal være meget fast men kan den ikke holde helt sammen, så giv dem lidt ekstra vand (meget lidt af gangen)
- Kom blandingen ud på en stykke bagepapir og læg endnu et stykke over
- Rul dejen ud med en kagerulle, uden bagepapiret hænger dejen fast og du vil ikke kunne få den flad og ensartet
- Rul så den ca. vil dække 2/3 af en bageplade. Den præcise størrelse er ikke så vigtig, det vigtigste er at den er jævn
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
- Tag det øverste stykke bagepapir af og skær 18 lige store stykker inden det kommes i ovnen (2 snit vandret og 5 snit lodret)
- Kom bagepladen i ovnen i ca. 18 minutter
ekstra
Dine knækbrød kan opbevares i en bøtte med låg!
Jeg har serveret knækbrødet her, for mange og jeg er i det hele taget vild med, at andre prøvesmager min madlavning, før at jeg deler mine opskrifter med jer herinde.
Jeg har fået så meget god feedback på mit knækbrød, så jeg håber at du vil give det et forsøg!
Du kan finde flere bageopskrifter her!