Lakseroulade med spinat.
Lakseroulade med spinat og flødeost er en skøn ret, der er perfekt som forret.
Mangler du mere inspiration til en god forret eller appetizers? Så kan du også prøve de her lakserilette på sprødt brød.
Udover at være en god forret så er det også virkelig lækkert at spise til frokost.
Lakseroulade med spinat
Ingredienser
Spinatroulade
- 400 g frossen spinat, optøet
- 4 æggeblommer
- 5 æggehvider
- ½ salt og lidt peber
Derudover
- 200 g koldrøget laks
- 120 g flødeost
- Lidt salt og peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Væsken fra spinaten klemmes godt fra. Brug dine hænder til det.
- Æggeblommer og hvider kommes i hver sin skål.
- Spinaten blendes med æggeblommerne. Her kan du med fordel bruge en stavblender.
- Tilsæt salt og peber.
- Æggehviderne piskes luftige og stive.
- Hviderne vendes i spinaten med en dejskraber.
- Sørg for at gøre det forsigtigt så luften forbliver i hviderne.
- Fordel massen med en dejskraber på en bageplade med bagapapir.
- Kom pladen i ovnen i 12-14 minutter. Overfladen skal blive gylden.
- Når bunden er bagt fjernes bagepapiret forsigtigt.
- Laden bunden afkøle på en rist.
- Kom bunden på et nyt stykke bagepapir og smør flødeosten ud på.
- Fordel så lakseskiverne på. For at rullen bedre kan lukke, kan du lade være med at fordele laksen helt ud til den ene kant.
- Rul bunden således, at du slutter rullen, hvor laksen ikke er lagt ud til kanten.
- Pak rullen ind i bagepapiret.
- Læg rullen på køl, gerne i en time så den kan sætte sig.
- Skær den i skiver og server. Velbekomme!
Opskrift på spinatroulade.
Der var mange som på min Instagram profil så at vi fik serveret sådan en lækker lakseroulade til frokost en dag. Opskriften blev ønsket af rigtig mange så den gik jeg selvfølgelig i køkkenet for at lave igen. Jeg elsker, når I spørger til opskrifter på det jeg laver, og at jeg så kan give jer en god opskrift på det.
Spinatrouladen er blevet et hit herhjemme, og man kan både spise den som små hapsere til frokost men også som en lækker forret fx til gæstemiddagen.
Forret der kan laves i god tid.
Det gode ved denne her opskrift er, at du sagtens kan forberede den i god tid før, at den skal bruges. Når du har rullet rouladen sammen, kan du blot lade den ligge på køl i timerne, indtil at du skal anrette din forret.
Når tid er, tager du den ud af køleskabet og skærer spinatrouladen ud i fine skiver. Så har du en forret klar på ingen tid.
Du kan også lave din forret klar dagen før, og så ligger den et lille døgns tid i køleskabet.
Mere til opskriften.
- Hvis du skal servere den som forret, så kan det være fint lige at anrette skriverne på noget salat og med lidt dressing til.
- Server også lakseroulade med spinat som en del af et lækkert tapasbord.
- Hvis rouladen er meget blød, så kan du smide den på frys, inden at du skal skære den. Så bliver skiverne lidt skarpere, og det ser bare flottere ud på en fin anretning.