Pizzahorn med skinke og ost.
Her får du min nemme pizzahorn opskrift, som er proppet med fyld som gør dem bløde og utrolig smagfulde. Pizza snack er virkelig et super indslag i madpakken.
Bag dem til dine børn, eller måske dig selv? Og endnu bedre – tag dine børn med i køkkenet. Det er sjovt at lave og endnu sjovere at have noget med, som de selv har været med til at lave.
Der er brugt hvid hvede i dejen. Det er en lys fuldkornsmel. Det giver et super godt resultat, uden at de bliver tørre og kedelige, selvom der er rigeligt med fuldkorn og kostfibre i.
Pizzahorn
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- 1 æg
- 1½ dl mælk
- 1½ dl vand
- ½ dl olie
- 1 tsk salt
- 350 g hvedemel
- 250 g hvid fuldkorns hvedemel eller fx grahamsmel
Til fyld
- ½ dåse hakkede tomater
- 1 lille dåse tomatpuré
- ½ tsk salt og lidt peber
- 2 tsk tørret oregano
- 1 pose revet ost
- 200 g skinke strimler
Fremgangsmåde
Lav dejen
- Kom væsken i en skål og opløs gæren deri. Tilsæt æg og olie.
- Melet røres i, salten kommes i og det æltes godt sammen.
- Lad dejen hæve under et klæde og gerne lunt i en time.
Fold hornene
- Bland hakkede tomater, tomatpuré, salt, peber og oregano i en lille skål.
- Drys mel på bordet, dejen kan godt tåle det.
- Del dejen i to og rul dem med en kagerulle. så du får 2 cirkler der er ca. 2-3 millimeter tykke. Hænger dejen fast i kagerullen, kan der kommes lidt mel på rullen
- Fordel tomat blandingen på de 2 ud rullede stykker dej.
- Drys derefter osten og skinkestrimlerne ud på bundende.
- Hver stykke skæres meget forsigtigt i gennem lodret og vandret.
- Du har nu 4 stykker som hver deles i 3 (ialt 12 stykker).
- Fra den brede ende rulles stykket sammen ned til den spidse ende.
- Kom hornene på en bageplade med bagepapir og læg dem så spidsen ligger nedad. Så går dejen ikke op når den hæver eller bages.
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). Lad hornene efterhæve i 20 minutter.
- Pensel med sammenpisket æg og bag dem i 20-22 minutter til de er gyldne og sprøde i kanten.
- Når de er færdigbagt afkøles de på en bagerist. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan også undlade skinke og kun komme tomat og ost i.
- Spiser du ikke svinekød kan kyllingstrimler eller oksestrimler også bruges.
- Du kan faktisk også bruge dejen til at lave pølsehorn. For eksempel kan der laves dobbelt portion dej og så kan der både laves pølsehorn og pizzahorn.
- Pizzahornene kan sagtens fryses ned. Så er det også til madpakkerne over længere tid. Frys dem ned så snart de er bagt og afkølet. Så vil du også få friske og næsten nybagte horn når de tages ud af fryseren igen. Tø dem bare op på køkkenbordet og kom dem derefter direkte i madpakken.
- Hvis du ikke har hvid hvede, så kan du bruge en god grahamsmel eller anden fuldkornsmel.
Nemme pizzahorn opskrift.
Jeg har prøvet at gøre opskriften så nem som muligt, så alle kan være med. Du skal tænke opskriften lidt som, når du laver pølsehorn. Det eneste, der er anderledes, når du laver de her pizza snack er fyldet.
I stedet for en pølse smører du dem med tomatblandingen og fordeler fyldet på. Herefter ruller du dem, så de får den fine horn form.
Du kan helt selve bestemme fyldet, og her. har jeg brugt ost og skinke i. Jeg tror også, at det kunne være lækkert med små stykker peperoni i. Her skal man nok skære stykkerne over, da det gør dem nemmere at rulle.