Pizzamuffins til baby

Pizzamuffins til baby.

Her kan du finde en nem opskrift på små pizzamuffins til baby. Det er oplagt at lave mini pizzamuffins til de mindste i familien. De er nemme for de små hænder at sidde med og konsistensen er svampet, blød og god.

Prøv også denne opskrift på bananpandekager til baby.

Det er særligt basilikum, tomatpuré og revet ost, der leder tankerne hen på pizza. Smagen er ikke for intens for de små og det er en perfekt lille madmuffin at spise, som noget af det første rigtige mad de får serveret.

 

De her pizzamuffins til baby, kan du servere både til frokost og til aftensmad. Du kan også pakke en pizzamuffins til baby ned og tage den med på tur. Så er hjælpen ikke langt væk, hvis sulten melder sig hos den lille.

Pizzamuffins til baby

Små luftige og mættende muffins med pizzasmag
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 40 minutter
14 muffins
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 3 spsk tomatpuré
  • 1 tsk basilikum
  • 100 g blomkål
  • 100 g hvedemel
  • 60 g grahamsmel
  • tsk bagepulver
  • 50 g revet ost

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Riv blomkål fint.
    Pisk æg, vand og tomatpuré sammen.
  • Tilsæt mel, revet blomkål og basilikum.
  • Vend revet ost i.
  • Kom dejen i 14 mini muffinsforme.
  • De bages i 25 minutter. Lad dem afkøle en smule før de tages ud formen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan sagtens tilføje lidt kød i små stykker i dejen.
  • Pizzamuffins til baby er en af de opskrifter, hvor det er oplagt at fryse nogle af dem ned. Det er altid en god idé at lave ekstra så man kan have mad i fryseren, især til de små når de skal have så små mængder af gangen. Man vil jo gerne slippe for at stå i køkkenet hele tiden.
  • Du kan også sagtens opbevare dem et par dage på køl.
  • Bagetiden kan godt variere en smule alt efter hvor store muffinsforme du bruger. Man kan også lave dem i en endnu mindre størrelse som disse små babyvenlige banan hapsere.

Mini pizzamuffins.

Disse mini pizzamuffins er tiltænkt til de mindste i familien. De er milde i smagen og nemme for de små at sidde med. Derfor er opskriften også uden salt og mere begrænsede mængder af krydderier. Men nok til at de små vil få en god oplevelse, med smag og konsistens.

I dejen er der vendt revet blomkål. Det er med til at gøre dem ekstra svampede og så er det skønt at kunne komme lidt grøntsager i maden til de små, på denne måde.

Har du ikke grahamsmel der hjemme, kan du også bruge en anden type fuldkornsmel og ellers bare nøjes med hvedemel.

Vil du lave dem til de større børn eller voksne vil jeg anbefale mere smag og mere krydderi. Evt. også ekstra ost. Men her må du prøve dig lidt frem.

Det kan anbefales at bage dem i silikoneforme. Jeg bruger altid en form hvor der er flere små huller i. Det er nemt at arbejde med og her kan man meget nemt få dem ud efter der er bagt. Bruger du andet end silikone kan du risikere at de vil hænge fast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..