Protein brød

Protein brød.

Her får du opskriften på nogle meget nemme og mættende protein brød. Brødet er så simpelt at lave, kræver ingen hævetid, er uden mel og gær. Faktisk også kun med 6 ingredienser.

Perfekt brød til at lave sandwich og toast!

Det er super hurtigt at bikse denne omgang protein brød sammen. Så skal massen bare fordeles på en bageplade og kommes en tur i ovnen.

Du kan også bruge opskriften til at lave det til boller i stedet.

Der findes flere forskellige måder at lave proteinrigt bagværk på. Det vigtigste er helt sikkert den tørre ingrediens som blandes med æg og hytteost. De to sidstnævnte er begge med et højt proteinindhold. Man kan derfor godt kalde det en form for lidt “sundere” brød.

Protein brød

Super nemme sandwich brød med højt proteinindhold
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 34 minutter
16 stykker
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskabet
Kalorier: 91

Ingredienser

  • 250 g havregryn
  • 250 g hytteost
  • 4 æg
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 2/3 tsk salt
  • 1 spsk flydene honning

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Blend hytteost og æg sammen. Vend det i en skål sammen med resten af ingredienserne.
  • Fordel massen ud på en bageplade med bagepapir. Brug en ske eller en dejskraber og fugt den ind imellem med vand.
  • Bag pladen i ovnen i 24 minutter.
  • Vend hele stykket ud på en bagerist og lad det køle af. Du kan stille og roligt trække bagepapiret af.
  • Skær stykket over lodret på midten og del ligeledes hvert stykke i to, lodret.
  • Nu har du fire lange stykker. Hvert stykke skæres i fire, vandret. Så du i alt får 16 stykker brød.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

 

Mere inspiration til opskriften.
  • For at få en glutenfri version kan du anvende glutenfri havregryn.
  • Brug brødet til at lave nogle lækre sandwich eller toast. Ligesom man normalt laver toast med ost og skinke. Her er det almindelige brød så bare udskiftet med dette. De er også super gode til at snuppe med i madpakken.
  • Opbevar brødet på køl i en bøtte med låg.
  • Skiverne kan også fryses ned, så kan du lige snuppe et par skiver op når de skal bruges til en enkelt sandwich.
  • Du kan også se opskriften på disse protein chokoldeboller. Opskriften er næsten den samme og fremgangsmåden derfor lige så nem. Og de smager virkelig godt!!

Protein brød

10 reaktioner

    1. Hej Mette,
      Så ville jeg nok erstatte med skyr.
      Men jeg kan desværre ikke svare dig på hvor meget i gram da jeg ikke har afprøvet det endnu 🙂
      Kh Maria

  1. Virkelig nemt og godt! Synes dog der skal lidt mere salt i, men det er jo en smagssag 🙂 tak for opskrift

    1. Hej Annie,
      Tak 🙂 Ja det kan du nok godt.
      Men pas på at det ikke bliver for tørt.
      Du har sikkert afprøvet det nu eftersom jeg har været lidt tid om at svare.
      Kh Maria

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..