Risengrødsvafler

Risengrødsvafler.

Har du rester tilbage fra risengrøden? Så kan jeg altså anbefale dig at prøve sådan en portion lækre risengrødsvafler.

Vaflerne er let søde i smagen og man kan ane kanel og et strejf af kardemomme i vaflerne. De har en skøn julesmag. De er bløde indeni og bliver let sprøde udenpå. Vaflerne er virkelig skønne, og jeg er meget begejstret for opskriften.

Du kan også lave klatkager ud af din rest risengrød.

I opskriften linker jeg til min opskrift på risengrød som jeg altid bruger. Du kan selvfølgelig også bruge andre opskrifter på risengrød. Det vigtigste er bare at du har mængden af grød til vaflerne.

Det kan helt klart anbefales at prøve disse risengrødsvafler, hvis du har risengrød til overs!

Risengrødsvafler

Lækre søde vafler lavet på en rest risengrød.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
5 vafler
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 300 g risengrød
  • 2 æg
  • 20 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 40 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 knsp kardemomme
  • Lidt smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt med en el-pisker.
  • Sigt mel, bagepulver, kanel og kardemomme i risengrøden, i en anden skål.
    Bland det godt sammen.
  • Vend de piskede æg i grøden.
  • Tænd for vaffeljernet.
  • Kom lidt smør på jernet og ca. fire store spsk. dej.
  • Bag vaflen i 4-5 minutter. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Prøv også med andre julede krydderier hvis du har nogle du foretrækker. Fx er stødt nelliker også et godt bud. En krydderi som også er brugt i juletiden.
  • Lidt revet appelsinskal kan man også komme i dejen, inden vaflerne bages.
  • Man kan altid eksperimentere med smage og krydderier.
  • Server vaflerne med en god marmelade og/eller kanelsukker. Eller måske denne nemme æblekompot.
  • Du kan også bare drysse med flormelis, det smager også dejligt. Eller piske lidt flødeskum og drysse med kanel på toppen.

 

Risengrødsvafler

Risengrødsvafler af risengrød.

Når først risengrøden er lavet, så er det meget hurtigt at lave vaflerne. Det er også en god idé at tage børnene med i køkkenet til denne opskrift, da de er så nemme at lave.

Færdig risengrød kan sagtens holde sig i køleskabet i flere dage. Så du behøves ikke at have travlt med at bruge resterne fra grøden. Det kan sagtens vente, til du har lyst!

Hvis du virkelig gerne vil have de her vafler, men ikke har en rest af risengrød, eller har tænkt dig at lave det kun for at få dem, er der en løsning! I supermarkederne kan man købe en færdig risengrød, som også sagtens kan bruges. Jeg er dog mest til dem helt hjemmelavet, men nogle gange må man godt springe over, hvor gærdet er lavest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..