Cremet spinat bowl med mynte og avocado
En lækker grøn spinat bowl med mynte og avocado – en bowle fyldt med en masse sunder sager. Avokadoen giver en dejlig cremet konsistens uden at overtage hele smags oplevelsen.
Lav den til din morgenmad, et alternativ til noget af frokosten eller som en lille snack om eftermiddagen. Det er også en super idé, hvis du en dag står og har lyst til noget, der er en lille smule sødt.
Du kan evt. prøve at toppe din bowle med en nem honningristet granola. Det synes jeg selv er rigtig lækkert. Specielt hvis den spises til morgenmad.
Cremet spinat bowl med mynte og avocado
Ingredienser
- 1 moden avokado
- 1 kiwi gerne frossen
- 1 frossen banan i skiver
- 2 håndfulde frossen spinat (klumper)
- 10 mynteblade
- 6 spsk græsk yoghurt
- ½ tsk vaniljepulver
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienserne i en blender.
- Blend det til en ensartet konsistens.
- Smag evt. til om der skal ekstra mynte eller vaniljekorn i (nogle gange smager jeg også til med lidt flydende honning).
- Kom det i to skåle og spis smoothien med det samme. Velbekomme!
Du kan finde flere opskrifter i smoothies og smoothiebowls.
Et godt fif er, at du altid har fyldt lift af din fryser op med frugt og grønt. Fx så sørger jeg for at have et par modne bananer skåret i skiver som ligger klar i fryseren. Det er altid lidt nemmere at lave den slags, når man er lidt forberedt!