Spinat og edemame smoothiebowl

Spinat og edemame smoothiebowl.

En hurtig, sund og nem spinat og edemame smoothiebowl. Smagen er mild og med en let sødme fra bananen. Hverken spinat eller edemamebønner er særlig kraftige i smagen, hvilket gør denne udgave oplagt at spise til morgenmad eller måske når den lille sult melder sig.

Selvom det kan lyde lidt mærkeligt at spise den slags til morgenmad, så er det virkelig en skøn og sund start på dagen.

Spinat og edemame smoothiebowl.

En lækker bowl med spinat og edemamebønner.
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 15 minutter
1 portion
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: Nydes med det samme

Ingredienser

  • 2 håndfulde frossen spinat (klumper)
  • 2 håndfulde frosne edemamebønner
  • ½ frossen banan
  • 3-4 spsk skyr
  • lidt vaniljekorn

Fremgangsmåde

  • Det hele kommes i en blender.
  • Er spinaten også frossen, så lad det evt. lige stå lidt fem minutter på køkkenbordet i blenderen, inden den startes. Det kan godt være en lidt hård omgang for maskinen, alt efter hvilken en du har.
  • Blend derefter det hele sammen og smag til med lidt vanilje.
  • Kom blandingen i en skål og top med lidt granola eller lækre frø og kerner og spis smoothien med det samme. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Jeg har efterhånden lavet så mange af de grønne skåle. På alle tider af dagen. Det er så nemt og smager fantastisk.

Ofte drysser jeg en lille smule honningristet granola ovenpå – det smager skønt og giver lidt ekstra sødme til skålen. Få flere opskrifter på smoothiebowls.

Jeg sørger for at der altid ligger grøntsager og frugt i min fryser. Så tager det nemlig ingen tid, at bikse sammen. Det handler om at være lidt på forkant med de sundere alternativer i dagligdagen.

Supermarkederne har ofte poser med grønt på frost, som er på tilbud, det udnytter jeg gerne og køber lidt med hjem.

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..