Home bagværk Spinatboller

Spinatboller

by Maria
Spinat boller

Fuldkorns spinatboller

Her får du opskriften på nogle svampede, skønne spinatboller med fuldkornsmel.

Smagen af spinat er slet ikke gennemtrængende men kan kun lige anes, i de bløde boller.  Spinat er jo heller ikke noget som smager af så meget. Bollerne er også nemme at lave.

De er super gode til madpakkerne. Du kan fx. smøre dem når familien skal på tur – evt med lidt pålæg og grønt i.

Bollerne kan også fryses. Jeg fryser altid mine overskydende boller ned, så snart de er afkølet.

Opskriften er opdateret.

Spinat boller

Spinatboller

print
portioner: 16 boller forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

ingredienser

  • 250 g spinat, optøet fra frost
  • 40 g gær
  • 3½ dl vand, lunkent
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk salt
  • 300 g grahamsmel
  • 400 g hvedemel
  • Evt mælk til pensling

Sådan gør du:

  • Opløs gæren i det lune vand
  • Hak spinaten helt fint i en minihakker. Kom det i væsken med honning og olie. Bland det rundt og kom melet i
  • Ælt det hele sammen i ca. 5 minutter (gerne i en røremaskine) og tilsæt salt lige før du er færdig
  • Lad dejen hæve tildækket af husholdningsfilm og et klæde over, i en time
  • Smør lidt smagsneutral olie på dit køkkenbord og kom dejen ud på bordet. Del dejen i 16 lige store stykker og form til boller. Kom også meget gerne olie på dine hænder, så hænger dejen slet ikke fast
  • Fordel spinatbollerne på to bageplader beklædt med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i yderligere 30 minutter
  • Tænd ovnen på 200 grader (varmluft). Du kan pensle bollerne med lidt mælk. Bag dem i 15 minutter og lad bollerne afkøle på en bagerist

Dejen er til det klistrede side, så jeg vil anbefale dig at komme lidt olie på bordet før dejen tages ud af skålen. Kom ligeledes lidt olie på dine hænder. Så vil du opleve at dejen ikke hænger fast i hverken bord eller fingre. Det er i det hele taget et super godt trick at bruge til boller.

Jeg har serveret bollerne for min datter flere gange. Selvom hun ikke er så begejstret for boller med grønt i, så synes hun at disse er super gode.

Jeg tænker at mange børn kan have det sådan. Men efter at jeg  har lavet dem flere gange og at jeg på bedste vis har forsøgt at forklare, at spinaten slet ikke smager af noget. Ja så er de altså blev ret godt modtaget.

Du kan finde flere opskrifter med hjemmebag lige her.

9 comments

Nadia 11. februar 2017 - 19:28

Dit nye design er virkelig flot! Og meget mere brugervenligt end det gamle 🙂

Reply
Maria 15. februar 2017 - 20:42

Hej Nadia,
Det er jeg SÅ glad for at du skriver!
Tak for at du lige tog dig tid og gav mig feedback 🙂
Skriv endelig en anden gang, hvis der er noget som du vil dele med mig ang. bloggen!
Ha´ en dejlig aften,
Hilsen Maria

Reply
Mette 13. februar 2017 - 13:24

Tror du, man kan komme mere spinat ud eller skal man så justere melmængden / vandmængden mm? Tænker bare ift. mængden af væde i spinat 🙂
OG enig med Nadia – meget fint design!

Reply
Mette 13. februar 2017 - 13:39

hov mere spinat i*

Reply
Maria 15. februar 2017 - 20:45

Hej Mette,
Ja mon ikke at man kan komme mere spinat i.
Er det fordi du gerne vil have mindre mel mængde i dine boller?
Jeg ville nok, (som du skriver), tage en smule væske fra, hvis du kommer mere spinat i. 🙂
Men hvis det måske drejer sig om 100 g. mere, så tror jeg ikke at du behøves mere mel.
Det kunne være jeg skulle teste det en dag 🙂
Og TAK – hvor er det skønt at du også kan lide det nye design!!
Hilsen Maria

Reply
Mette 16. februar 2017 - 12:13

Nej det er egentlig blot fordi, jeg gerne vil have så meget grønt i som muligt og tænkte at 6 stykker frossen spinat ikke er så meget – men måske det er de der klumper, du bruger i stedet for 6 “blade”? Det kan være, jeg har misforstået det, haha 😀

Reply
Iben 10. marts 2019 - 21:44

Hej kan man frysebollerne?

Reply
Eitidal 11. marts 2019 - 23:32

Hej Maria
Først og fremmest er jeg helt vild med de lækre opskrifter Vil høre om man kan bruge frisk spinat istedet for frosne ?
Tak på forhånd

Reply
Maria 12. marts 2019 - 8:19

Hej Iben,
Jeg har ikke prøvet at fryse disse boller. Men det vil jeg mene at du kan.
Jeg fryser nemlig det meste jeg laver. Et lille fif er, at fryse ekstra bagværk ned lige så snart det er bagt og afkølet.
Kh. Maria

Reply

Leave a Comment