Vafler med gulerod

by Maria
Vafler med gulerod

Frokost vafler med gulerod.

Sunde og anderledes vafler med gulerod. Lavet på havregryn, revet gulerod, mælk og æg. De er meget nemme at lave.

Du kan bruge dem til din frokost og have dem med i madpakken som en sandwich.

Prøv også disse spinat vafler!

I følge opskriften tilsættes der 1 tsk krydderi. Det giver noget kant til en ellers lidt neutral vaffel. Spidskommen i vaflerne er fx godt hvis du skal servere dem til hummus og andet mellemøstligt mad.

Du kan også blende friske krydderurter med i dejen. Det smager super godt!

Vafler med gulerod

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 45 minutter
6 vafler

Ingredienser

  • 3 æg
  • 2 1/2 dl mælk
  • 160 g havregryn
  • 100 g gulerødder, revet
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • 1 tsk krydderi - evt. spidskommen, oregano eller basilikum
  • Olie til stegning

Fremgangsmåde
 

  • Riv gulerødderne og kom derefter alle ingredienserne i en blender og bland dejen godt sammen.
  • Lad dejen stå og trække i 20 minutter.
  • Kom en smule fedtstof på vaffeljernet inden du kommer dejen på. brug ca. 1 dl. til hver vaffel.
  • Giv hver vaffel ca. 4 minutter. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Jeg elsker de nemme og sunde løsninger. Derfor er det også en sand fornøjelse, at lave disse utrolig nemme vafler med gulerod. Uden brug af særlig mange ingredienser.

Første gang jeg prøvede vafler, som ikke blev serveret som en (u)sund dessert, så synes jeg faktisk at det var en lidt mærkelig oplevelse Men det er jeg fuldstændig kommet over og jeg er vild med vafler af forskellig slag!

Du kan også finde inspiration i hele kategorien med vafler af alle slags her!

Frys vaflerne ned

Vil du gerne være lidt på forkant med maden eller har lavet for mange vafler, så kan de sagtens fryses  ned.

Jeg gør ofte det er jeg forbereder mit køleskab og fryser med ekstra mad. Det er så skønt til de dage hvor man har mindre overskud og ikke orker madlavningen.

Her kan du så fx taget en vaffel ud af frysere. Det optøs på ingen tid og så kan du toppe din vaffel med det du nu har lyst  til. Eller lave den til en sandwich.

Prøv også at klappe to vafler sammen med ost og andet pålæg i og så giv vaflen en tur i toastjernet. Det smager virkelig lækkert!

9 comments

Camilla Leth Langvad 15. april 2020 - 15:21

Hejsa!

Disse vafler er lavet til hjerte-jern, men jeg har kun et belgisk vaffel jern. Har du et forslag til hvordan opskriften kan bruges til et belgisk vaffel jern? Jeg tænker der skal bagepulver i eller lignende i. Hvad siger du?

Reply
Maria 16. april 2020 - 8:52

Hej Camilla,
Du kan sagtens lave dem på et belgisk vaffeljern og bare følge opskriften.
Det har jeg selv gjort flere gange 🙂
Kh Maria

Reply
Lise Strand 2. november 2020 - 6:16

Hvad kunne man komme i vaflerne, hvis man ikke er så meget til æg som på billedet ?

Reply
Maria 3. november 2020 - 18:39

Hej Lise,
Det er skiver af frisk mozzarella som er i vaflen.
Men du kan også komme andet pålæg i eller fx skiver af stegt kyllingebryst. 🙂
Eller måske koldrøget laks.
Kh Maria

Reply
Liva 30. juni 2021 - 21:44

Kan man lave dem som pandekager?

Reply
Anonym 20. juli 2021 - 8:15

M

Reply
Liva 30. juni 2021 - 21:44

Kan man lave dem som pandekager?

Reply
Maria 2. juli 2021 - 9:43

Hej Liva,
Det har jeg faktisk aldrig prøvet. Det må komme an på en prøve. Kunne egentlig godt forstille mig at man kunne det 🙂
Hvis du ikke slev har afprøvet det, så give jeg gerne en meldning når jeg har testet.
Kh Maria

Reply
My Olsen 23. marts 2021 - 18:26

Har bagt disse vafler i dag, vildt gode Tilsatte lidt loppefrøskalder og anvendte oregano og lidt spidskommen. Ovenpå kom der hytteost, cherrytomat og lidt frisk basilikum – vildt godt.

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering