Bagte gulerødder med pesto og ost

Bagte gulerødder med pesto og ost.

Her kan du finde lækre bagte gulerødder med pesto og ost. Bagte nye gulerødder i ovn er et dejlig og nemt tilbehør til aftensmaden.

Er du vild med gulerødder og salater? Så prøv en af mine mest populære opskrifter på salat med honningbagte gulerødder.

Det er nogle gange lækkert med noget andet tilbehør end de klassiske salat. I denne her opskrift på gulerødder i ovn får gulerødderne et frisk touch af pesto, ost og syltede rødløg.

Bagte gulerødder med pesto og ost

Lækre nye gulerødder med top, bagt og serveret med pesto og ost.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
3 personer som tilbehør
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1 dag

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Gulerødderne skylles og skrubbes for jord. De behøves ikke at blive skrællet.
  • Det grønne skæres ned til ca. 4-5 cm.
  • Gulerødderne lægges på en bageplade med bagepapir. Olie, salt og peber fordeles på.
  • De bages i ca. 15 minutter, så der stadig er bid i.
  • Fordel gulerødderne på et fad og top med pesto, ost og syltede rødløg. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Jeg bruger allerhelst de nye gulerødder, når de er i sæson, da de bare smager virkelig godt. Hvis du laver denne her opskrift i den periode, hvor der ikke er nogle, så kan du også godt bruge helt almindelige gulerødder. Der må du lige selv vurdere, om de kræver at blive skrællet eller ej. Hvis det er de nye, så skræller jeg dem ikke selv,  da det plejer at være nok at vaske dem.
  • Hvis nogle af gulerødderne er meget store så hæver dem evt. så de alle sammen blive lige store.
  • Jeg foretrækker at bruge en almindelig grøn pesto oven på gulerødderne. Det kan enten være den her persillepesto eller en klassisk basilikumspesto som jeg bruger. Og ellers køb en færdiglavet, hvis det skal være ekstra nemt.
Bagte nye gulerødder i ovn.

I denne her udgave bruger jeg gerne parmesan, der kommer på toppen. En god feta smuldret på de bagte gulerødder er også super lækkert!

Er gulerødderne lune når de anrettes og serveres vil parmesanen smelte lidt mere ud over gulerødderne end fetaen vil gøre. Samtidig bliver den varme feta lidt mere flydende ud over dine gulerødder, hvilket du lige skal være opmærksom på.

Gulerødderne kan sagtens være kolde når de servers, der smager de også virkelig lækkert.

Jeg elsker selv syltede rødløg på alt, og jeg har min nemme og enkle opskrift på syltede rødløg lige her. Du kan sagtens undvære dem, men jeg synes nu alligevel, at de giver et godt syrligt touch. Og så ser de jo også virkelig flotte ud, hvilket bestemt heller ikke er en ulempe!

Dine bagte gulerødder kan også sagtens tilberedes på grillen hvis du alligevel har gang i den i sommerperioden og vil lave sådan en lækker portion her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..