Bønner i urtecreme

Friske grønne bønner i urtecreme.

Lækkert tilbehør til aftensmaden skal man ikke undervurdere. Her får du en nem opskrift på sprøde bønner i urtecreme. Toppet med knas fra saltbagte græskarkerner og sødme fra små abrikostern.

Med få ingredienser kan du sagtens lave lækkerier til aftensmaden. Det handler bare om, at sammensætte nogle gode smage.

Du kan sagtens forberede salaten og lade bønnerne stå og trække i skålen med cremen, indtil den skal serveres. Så er det kun at anrette de cremede bønner med kerner og abrikos – så er der serveret!

Bønner i urtecreme

Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
2 portioner

Ingredienser

  • 200-250 g friske haricot verts
  • ½ fed hvidløg pillet
  • 1 stor håndfuld persille ca. 15 g
  • 1 stor håndfuld basilikum ca. 10 g
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 knsp salt og lidt peber
  • ½ dl mælk
  • 80 g græsk yoghurt/skyr/cremefraiche
  • 30 g tørret abrikoser i fine tern
  • Saltbagte græskarkerner
  • Evt. lidt skovsyre til pynt

Fremgangsmåde

  • Sæt en gryde over med vand. Når vandet koger kommes bønnerne i - husk at skære enderne af de friske bønner først, de er ikke til at spise.
  • Lad dem kun koge med i 2 minutter, sluk straks for vandet og hæld det kogende vand fra.
  • Hæld koldt vand over bønnerne et par gange så de bliver helt kolde, der skal nemlig stadig være bid i.
  • Kom alle ingredienserne i en blender (på nær bønner og abrikoser) og blend til krydderurterne er helt blendet og du får en fin grøn væske.
  • Dup bønnerne tørre i en viskestykke og kom bønnerne i en skål sammen med dressingen.
  • Vend det godt sammen med halvdelen af abrikoserne og drys evt. med lidt ekstra salt.
  • Anret bønnerne på et fad, drys med resten af abrikoserne og græskarkerner. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

De cremede bønner vil være lækkert tilbehør fx bagt laks eller kylling med bacon og så noget godt brød til.

Eller måske det mere nemme hverdags valg til resten af familien – frikadeller! Dem kan du jo også lave en stor portion af og fryse ned til madpakkerne, når nu du er i gang!

Bønner i urtecreme

2 Responses

  1. Hej
    Kan det spises til frokost i morgen, hvis jeg laver det til aftensmaden i dag? Eller bliver det så for smattet ?

  2. Hej Jannie,
    Jeg beklager at jeg ikke har set din kommentar før nu.
    Retten bliver ikke smattet, hvis du gemmer resterne. Men jeg synes, at den smager bedst samme dag!
    Kh: Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..