Brownie med is

by Maria
Brownie med is

Brownie med is.

Her finder du en super lækker dessert på en skøn brownie med is, hindbærcoulis og friske bær. Det er en klassisk dessert som kan serveres til mange anledninger. Sådan en anretning som de fleste vil elske at få serveret.

Jeg kan også anbefale dig også prøve en mazarinkage med rabarberskum og bær.

Hindbærcoulis er en nem frugtsauce lavet på hindbær og sukker. Du finder opskrifterne på alle delene herunder.

Brownie med is

Lækker dessert med brownie, vaniljeis og hindbærcoulis.
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 2 timer 20 minutter
8 portioner
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Brownie

  • 180 g smør
  • 200 g god mørk chokolade
  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 1 nip flagesalt

Hindbærcoulis

  • 300 g frosne hindbær
  • 50 g sukker
  • ½ tsk vaniljepulver
  • ½ dl vand

Derudover

  • 1 liter vaniljeis
  • Friske hindbær
  • Evt. frisk mynte

Fremgangsmåde
 

Brownie

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Smelt smør og chokolade ved svag varme i en gryde.
  • Det tages af varmen når det næsten af smeltet færdigt.
  • Æg og sukker piskes sammen i en skål.
  • Brug en elpisker og pisk i 2 minutter så massen bliver luftig.
  • Den smeltede chokoladeblanding hældes i æggemassen lidt efter lidt.
  • Vend det rundt med en dejskraber.
  • Hvedemel sigtes i og vendes også med dejskaberen. Salt kommes i.
  • Dejen hældes i en smurt bageform på ca. 30 x 20 cm.
  • Kagen bages i 25 minutter og afkøles helt før den skæres ud.

Hindbærcoulis

  • Kom det hele i en gryde. Giv det et opkog og lad det simre i 5-10 minutter.
  • Er der små klumper så mos dem ud med en gaffel.
  • Sigt blandingen for de små kerner.
  • Kom hindbærcoulisen på køl til den er afkølet.

Anretning

  • Skær kagen ud i 8 lige store stykker. Læg et stykke på hver tallerken.
  • Anret 5-6 friske hindbær på.
  • 1-2 spsk hindbærcoulis lægges på den ene side af hver tallerken.
  • Vaniljeisen kugles og anrettes ved hindbærcoulisen. Pynt med lidt mynte og server med det samme.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Dessert der kan laves dagen før.

Denne her dessert er nem at lave, og det bedste er, at alle delene kan forberedes dagen før. Det betyder, at du kan anrette en lækker dessert på ingen tid.

Brownien bliver kun bedre at blive bagt dagen før. Så kan den nå at sætte sig og blive god og kompakt. Lige som sådan en skal være. Isen kan du sagtens købe dig til, og så skal den bare tages ud af fryseren kort før, at desserten skal anrettes.

Hvis du har mod på det, kan du prøve at lave en hjemmelavet Daim is, hvor der er sprøde chokoladestykker i. Den kan sågar holde sig flere uger i fryseren.

Hindbærcoulisen kan du også lave et par dage før og så blot opbevare den på køl. Når det er tid til dessert, så tager du bare brownien, isen og hindbærcoulisen frem og anretter det hele.

Brownie opskrift.

Hovedelement i denne dessert er helt klart den lækre brownie. Den er bagt med god mørk chokolade og ingen kakaopulver. Det giver en virkelig lækker chokoladesmag. En meget kompakt kage som smager af rigtig meget.

Den kan som nævnt bages dagen før, så den kan nå at sætte sig. Det vil jeg klart anbefale!

Hvis du ikke har mulighed for det, så kan den godt også bages på dagen. Så kan du evt. putte den på køl, så den køles ned og sætter sig hurtigt.

Brownien bliver ofte bagt i en firkantet form, og så skæres den ud i mindre kvadrater, når den skal nydes. Det er en meget intens kage, så det er bedst ikke at skære alt for store stykker. Så kan man altid tage et stykke til efterfølgende.

Mere inspiration til opskriften.
  • Brownien og isen bliver serveret med en hindbærcoulis til. Det giver et godt syrligt element til den søde kage og den søde is. Hvis du ikke er så vild med hindbær, kan du også lave den med jordbær. Det kan eksempelvis også  være mango at du laver en lækker frugtsauce af.
  • Her kan du finde flere opskrifter på skønne kager, brownies, vafler og meget mere til den søde tand.

2 comments

Ib 3. januar 2022 - 16:04

mega lækkert Maria, tak for det

Reply
Maria 13. januar 2022 - 17:05

Hej Ib,
det er så skønt at læse!
Tak for din kommentar 🙂
Kh Maria

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering