Burgerboller med fuldkorn

by Maria
Burgerboller med fuldkorn

Hjemmebagte burgerboller med fuldkorn.

Står menuen på en god hjemmelavet burger til aftensmad? Så får du her en nem opskrift på bløde burgerboller med fuldkorn. Dejen er lavet på fuldkornshvedemel og almindelig hvedemel. Derudover er der ganske få ingredienser i.

Prøv denne lækre sprøde kyllingeburger og brug fuldkorns burgerbollerne til.

Her får du altså en opskrift som er lige til, at gå til og selvom der er godt med fuldkorn i er bollerne stadig dejlige luftige og bløde i krummen.

Du kan sagtens fryse burgerbollerne ned. Så er det endnu nemmere næste gang at menuen står på gode hjemmelavede burgere. 

Opskriften er opdateret.

Burgerboller med fuldkorn

Bløde fuldkorns burgerboller.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
12 burgerboller
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 5 dl lunt vand
  • 50 g gær
  • 3 tsk sukker, eller 1 spsk honning
  • 1 tsk salt
  • 280 g fuldkornshvedemel
  • 450 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • Evt. sesamfrø til at drysse på toppen

Fremgangsmåde
 

  • Opløs gæren i vandet.
  • Kom alle ingredienser i vandet og ælt det godt sammen i ca. 5 min. (gerne på en røremaskine).
  • Skålen tildækkes tæt med husholdningsfilm og et klæde. Dejen hæves 1 time.
  • Dejen formens til 12 lige store boller. Kom smagsneutralolie på køkkenbord og hænder. Så klistrer dejen ikke og bollerne bliver ikke tørre.
  • Fordel bollerne på 2 bageplader med bagepapir.
  • Bollerne trykkes flade med håndfladen. De skal være ca. 1½ cm. tykke.
  • Kom et klæde over bollerne og lad dem efterhæve i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Bollerne pensles med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø.
  • En plade ad gangen bages bollerne i 19 minutter og er derefter klar til servering. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Hjemmebagt brød er efter min mening en fantastisk måde, at opgradere middagen på. Ofte når jeg søger på bageopskrifter så skal man bruge en kold hævet dej eller tilsætte surdej. Det er jo langt fra altid, at man er forberedt på den måde og indimellem er det bare rart at lave noget der er hjemmelavet, som også kan gøres på en NEM og overskuelig måde. Sådan en opskrift finder du her.

Mere inspiration til opskriften.
  • Måske du kun skal bruges 6 burgerboller til aftensmaden. Så kan du med fordel forme resten af dejen til mindre madpakkeboller. Gøres dette så husk at bage dem for sig selv. Og så give dem et par minutter mindre, da de ellers bliver lidt for tørre.
  • Bollerne er skønne at lave til madpakkerne med pålæg, salat og hvad I ellers ønsker at komme i.
  • Fryser du de ekstra boller ned. Så gør det så snart de er afkølet, så får du skønne glæde boller igen når de tages ud fra frost.

Du kan finde flere opskrifter på andre hjemmebagte boller lige her.

Leave a Comment

Opskrift Vurdering