Havregrøds muffins

Havregrøds muffins med banan og mandler.

Nemme havregrøds muffins med banan og godt med bid i, fra mandler og solsikkekerner. Det er de lækreste morgenmadsmuffins, da det er nogle sunde muffins med banan, der passer perfekt til et morgenmåltid.

Smag også de her havregrødsmuffins med æble og kanel. SÅ GODE!

De er gode til både morgenmad eller et hurtigt mellemmåltid. Også til at have med på farten.

Havregrøds muffins

Nemme havregrøds muffins med banan og godt med bid i, fra mandler og solsikkekerner.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 35 minutter
6 muffins
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

  • 180 g banan, 2 bananer
  • 3 æg
  • 120 g havregryn
  • 1 knsp kardemomme
  • 1 knsp salt
  • ½ tsk vaniljekorn
  • 1 tsk bagepulver
  • 20 g mandler

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Bananerne moses i en skål med en gaffel.
  • Tilsæt æg og pisk det godt sammen.
  • Hak mandlerne.
  • Kom resten af ingredienserne i skålen og bland det godt.
  • Fordel. det i 6 muffinsforme og drys evt. lidt mandler på toppen.
  • De bages i ovnen i 25 minutter. Lad dem køle af før de kommes i en bøtte.
    Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Opskriften på disse havregrøds muffins er en af “de lette”. De er som sagt sødet med banan og ikke sødet med andet end det. Har du en sød tand, så tilføj et par spsk. sukker/honning.
  • Er du til andre frø og nødder end dem i opskriften, så kan du sagtens skifte ud efter lyst. Sådan gælder det egentlig for mange af mine opskrifter. Du kan se dem som vejledende og selv vælge til og fra.
  • Du kan finde mere inspiration til andre morgenmadsopskrifter her.

 

Nemme morgenmadsmuffins.

Jeg kalder dem også for morgenmadsmuffins, da det simpelthen er så lækkert at få sådan en havregrøds muffins om morgenen.

De ingredienser som der bliver brugt er også nogle ingredienser, som man ellers ville kunne finde på morgenbordet. Det er eksempelvis: havregryn, æg, bananer, mandler, mælk osv. Her er de blot blevet bagt sammen til nogle lækre morgenmadsmuffins.

Men lad dig ikke snyde! Du kan sagtens spise dem på andre tider af dagen, hvis du har lyst til det. De er eksempelvis virkelig gode som et lille mellemmåltid.

 

Morgenmad på farten

Mange er på farten hele dagen og nogle gange, så kan det være svært med madpakkeidéerne.

Er du en af dem der også tager morgenmaden med på farten, måske spiser den på vej til jobbet eller når du er kommet frem. Så er de her sunde muffins med banan altså super gode.

De er faste – lige til at spise med en hånd og falder ikke fra hinanden, hvis du kommer dem ned i en bøtte.

Min bagte grød med kanel og gulerod har også været ret populær. Der har været mange inde og se på opskriften og det er virkelig en fornøjelse, at lave noget som mange kan få glæde af.

Så bliv endelig ved med tilbagemeldinger og ønsker – jeg vil meget gerne eksperimentere og forsøge, at opfylde jeres ønsker.

 

33 Responses

  1. Hi. I just wanted to say that I like to your blog even i do not understand Danish 100%. All your receipts are very delicious and inspires me. I hope you could time to time write also in english.

    1. Hej Maria,

      Har du mod på det, så er det da et forsøg værd?
      Skriv meget gerne til mig – hvis du får dem lavet.
      Jeg er måske lidt bange for, at de vil hænge fast pga. manglende fedtstof. Og de hænger netop ikke fast, når de bages i silikone forme.
      Det gode ved de forme er. at de kan bruges igen og igen. 🙂
      De bedste hilsner Maria

      1. Faldt lige over denne kommentar, og ville fortælle at det er muligt at bage dem i papirsforme (og få dem ud igen!), men silikone forme er helt klart de bedste

    1. Hej Mia,
      God idé! Det vil jeg da give et forsøg næste gang! 🙂
      Ha´ en dejlig dag:

      De bedste hilsner Maria

    1. Hej,
      De kan sagtens holde sig i 3-4 dage i køleskabet, i en bøtte med låg.
      Jeg vidt jeg husker, har jeg ikke prøvet at fryse dem før. Så det kan jeg ikke helt svare dig på!

      De bedste hilsner Maria

    2. Hej
      Vi har bagt dine muffins flere gange og fryser dem altid ned.
      Hvis man tager dem op aftenen før og putter 2-3 stykker i en pose, så er de klar når man hopper i bilen næste morgen.
      Jeg prøvede, så sent som i går, at lave en portion med salt og en uden, og det gør virkelig noget godt!
      Vi laver gerne 2-5x opskriften så vi har til længere tid.

      /Andreas

  2. De er vildt gode, personlig tilføjer jeg gerne En smule mørk chokolade og enten hindbær eller blåbær! De er perfekte til morgenmad på farten!

    1. Hej Belinda,
      Bedre sent end aldrig ser jeg din kommentar 🙂
      Det lyder lækkert med chokolade og bær i.
      Jeg tror at jeg vil prøve med nogle bær næste gang, må vidst hellere snart lave en portion igen!
      God aften,
      Kh Maria

  3. Jeg har forsøgt 2 gange nu. Og begge gange ligner de langt fra dine. Du skriver det ikke men skal man lave havregrød og putte resten af ingredienserne i eller hvordan. Mine bliver helt flade☺️

    1. Hej Lisbeth,
      De hedder bare havregrøds muffins men du skal ikke lave en havregrød først.
      Blander du bare ingredienserne sammen og kommer det i muffinsforme?
      Det lyder mærkeligt at dine bliver helt flade.
      Kh. Maria

    2. Hejsa.
      Jeg har bagt dem mange gange og alle herhjemme er vilde med dem.
      Lige et spørgsmål ang Bagepulveret. Jeg kommer det i men synes ikke at de hæver ?
      MVH Anette

  4. Hvis de blive flade kan det tyde på der er rørt for meget i dejen efter bagepulver er tilsat det skal kun lige vendes i med lidt af melet.

    1. Hej Wicky,
      Tusind tak for dit input. Det havde jeg ikke tænkt på at svare Lisbeth!
      Fortsat god aften 🙂
      Kh. Maria

  5. Hej!
    Har du overvejet at lave en youtube kanal, hvori du viser nogle af dine opskrifter. Jeg er lige faldet over din side og jeg glæder mig til at afprøve nogle af dine lækre opskrifter, jeg er helt opslugt!

  6. Hej Sara,
    Ja det har faktisk før strejfet mine tanker! Det er nok fordi det stadig er lidt uvant for mig, at jeg ikke har sat mig mere ind i det.
    Men det ville helt sikkert være en god idé. Måske du har fået skubbet til, at jeg kaster mig ud i det 🙂
    Kh. Maria

  7. Ved du, hvor mange kalorier der ca er i én muffin? Er igang med større vægttab, og jeg skal simpelthen finde på noget morgenmad som ER sund. Dejlig side du har, følger dig også på IG☺️

    1. Hej Ditte,
      Dejligt at du følger med!
      Nej det ved jeg ikke – jeg beregner ikke selv kalorier! Det er et valg jeg har taget af flere årsager.
      Men der er ikke vildt mange kalorier i en muffin. Du kan selvfølgelig undlade eller skære ned på mandler/solsikkekerner, hvis der skal være mindre kalorier i. Men der er jo så en masse andre gode sager i både mandler og kerner.
      Jeg vil dog ikke råde dig til det ene eller andet, da jeg ikke er uddannet indenfor ernæring!
      Kh. Maria

      1. Jeg er heller ikke kalorie-forskrækket, hvis det bare er af det rigtige…giver det mening? Altså hvis en kage og en avocado indeholdt samme antal kalorier, ville jeg have det bedre med avocadoen, så ville synes det var en skam at skære ned på nødder fx heri Nå men Anyway, jeg prøvede en variant af opskriften: elsker bladankage, så kom mandelessens i og undlod de andre krydderier. Tilføjede ydermere cashewnødder. Med lidt god vilje, var det næsten rigtig kage Så tak for opskrift!

        1. Hej. Der er 1440 kcal i hele portionen og så kan du jo bare dividere med det antal muffins du får. Jeg har små forme og fik 12 muffins så dvs 120 kcal pr muffin ved mig 🙂

  8. Tusind tak for ideer der kan spises når man er nødt til at have mindst en hånd på rattet. Pendler 200km hver dag – i bil – og kan derfor ikke spise grød mm.

    1. Hej Anne 🙂
      Jeg må have overset din besked. Men tusind tak for din hilsen!
      Det er så dejligt at læse, at opskriften kunne bruges til netop det.
      Jeg kender det godt og det er super rart med noget der er let at spise på de lange køreture.
      God søndag til dig,
      Kh. Maria

  9. Tak for nogle dejlige opskrifter,
    Jeg har idag prøvet disse muffins dog kom jeg en lille håndfuld hakkede abrikoser i og undlod kardemomme og vanilje. De blev super gode, skal dog til næste gang tilsætte lidt salt .

    1. Hej Anne,
      Det lyder virkelig også lækkert med hakkede abrikoser i, mums! Jeg elsker abrikoser.
      Tak for tippet 🙂
      Du har helt ret i, at de sikkert godt kan klare et lille nip salt.
      God dag til dig 🙂
      Kh Maria

  10. Tak for en dejlig opskriftfin konsistens, kunne du lave opskrift med lakrids pulver, kokos, appelsin saft skal eller citron ingefær selvfølgelig ikke alt på en gang, ville det være dejligt er vil med dine simple og nemme opskrifter der ikke koster så meget at lave

    1. Hej Inge-Lise,
      Tak for din besked og dine input.
      Det vil jeg prøve at lave lidt mere af. Måske en lidt julet opskrift i den nærmeste tid.
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..