Koldhævede havreboller

Koldhævede havreboller.

Disse koldhævede havreboller er nok en af de allernemmeste måder at få nybagte boller på. Dejen laves nemlig om aftenen og sættes i køleskabet natten over. Om morgen skal du så bare forme dem med en ske, lægge på bagepladen og så en tur i ovnen med dem. Så har du de bedste nybagte boller med havregryn.

Prøv også disse koldhævede chiaboller med en ligeså simpel fremgangsmåde!

Bollerne får en dejlig luftig og blød krumme og bliver sprøde udenpå. Det kræver ingen særlige ingredienser at lave bollerne, her kan alle være med.

5 fra 2 stemmer

Koldhævede havreboller

Nemme lækre morgenboller med havregryn og fuldkorn
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 8 timer 10 minutter
12 boller
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 5 dl vand
  • 12 g gær
  • 10 g salt
  • 2 spsk sukker, eller honning
  • 70 g havregryn
  • 120 g fuldkorns mel, fx grahamsmel
  • 370 g hvedemel

Fremgangsmåde

Dag 1

  • Opløs gæren i vandet og tilsæt de resterende ingredienser.
  • Rør det godt sammen med en grydeske.
  • Skålen tildækkes og sættes på køl natten over.

Dag 2

  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft og lad bagepladen blive i ovnen.
  • Brug en ske evt. to til at lægge klatter på et stykke bagepapir.
  • Drys med lidt havregryn på toppen.
  • Træk bagepapiret ned på den varme bageplade fra ovnen.
    Kom pladen i ovnen, skru ned på 220 grader og bag dem i 19 minutter.
  • Lad bollerne afkøle på en bagerist. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Bag ekstra sprøde boller.

Du kan meget enkelt lave dine boller ekstra sprøde ved at lave damp i din ovn. Og det behøves du slet ikke en dampovn for at gøre. Følg vejledningen i opskriften og ved afbagning gør du følgende:

Tænd ovnen og lad to bageplader blive i ovnen. Den ene skal bruges til at bage bollerne på og den anden skal være en lidt dybere bradepande, som skal bruges til at hælde vand på. Bradepanden skal placeres nederst i ovnen, under pladen hvor bollerne skal bages.

Kog noget vand i din elkedel og hæld så ca. 2 deciliter kogende vand på den dybe bradepande når bollerne sættes i ovnen og bages. Det varme vand vil blive til damp i den varme ovn. Dampen gør at bollerne vokser mere og de vil blive ekstra sprøde udenpå. Prøv det! Det kan virkelig anbefales.

 

Mere inspiration til havregrynsboller.

Kan jeg lave bollerne samme dag? Ja det kan du godt. Men jeg vil anbefale at dejen hæver mindst 7 timer i køleskabet før de bages. I koldhævede deje bruges mindre gær, og de er ofte lidt mere våde. Det kræver at dejen skal have længere tid til at hæve. Da dejen så også står på køl er hævningsprocessen også en del langsommere. Men det er “ventetiden” værd.

 

Koldhævede havreboller

 

Boller med havregryn.

En nem og simpel bolledej med havregryn, fuldkornsmel og hvedemel. Her kan du bage skønne, lækre og meget nemme havregrynsboller uden, at det er det mindste besværligt. Denne her dej kan du røre sammen om aftenen, inden at du går i seng. Det tager kun lige 5 minutter at vende det hele sammen og komme dejen på køl. Om morgenen skal du kun tænde ovnen, forme bollerne med en ske og bage dem.

 Det er GENIALT, når man gerne vil have frisktbagte boller om morgenen, men ikke gider at skulle stå op længe før at der kan være nybagte boller ved morgenbordet.

Alt efter hvor hurtig din ovn er til at varme op, kan du få friske boller med havregryn på en lille halv times tid. Det er SÅ lækkert!

Selv i hverdagen kan denne opskrift bruges, fordi de kan laves så hurtigt. Nemme løsninger kan sagtens betyde hjemmelavede sager. Alle opskrifter behøves ikke at kræve en masse og med en lille smule forberedelse kan du altså få nogle skønne morgenboller. Prøv dem – det vil du ikke fortryde!

 

Koldhævede havreboller

18 Responses

    1. Hej Pernille,
      Tak 🙂
      Nej det gør jeg ikke. Jeg udregner ikke kalorier mm. på mine opskrifter.
      God søndag. Kh. Maria

      1. Hej Linda,
        Ja mon ikke at du kan det 🙂
        Jeg har ikke selv prøvet, men jeg tænker at du bare skal bruge tilsvarende mængde tørgær (efter anbefaling på pakken).
        Kh Maria

    1. Hej Joan,
      Ja det kan de sagtens. 🙂
      Jeg vil altid anbefale, at man fryser sit bagværk ned lige så snart det er kølet af efter bagning.
      Så er det også friskt når det tages ud fra frost igen.
      Kh Maria

    1. Hej Joan,
      Tak for spørgsmålet og godt at du skrev 🙂
      Det er simpelthen fordi at det er en ældre opskrift.
      Siden den er blevet udgivet er jeg blevet klogere på bagværk og koldhævning.
      Det er ikke nødvendigt med 25 g. i denne opskrift. Jeg har testet det flere gange nu og det fungerer super fint med de 12 g.
      Så derfor er mængden også rettet i ingredienslisten 🙂
      Kh Maria

  1. 5 stars
    Ynglings opskrift og altid den jeg bruger, børnene og jeg spiser gerne dine boller i weekenden for der kan vi nemlig hygge uden stress og jag 🙂

    1. Hej Katrine,
      Tak for din besked. Det er jeg SÅ glad for at læse.
      Jeg har lavet opskriften nogle gange den sidste tid. Her har jeg kun brugt 12 g. gær i stedet for de 25 g. som har stået i opskriften.
      Det fungere super godt når de skal koldhæve så mange timer i køleskabet.
      Det ville jeg lige dele med dig 🙂
      Kh Maria

  2. Hej Maria
    Jeg har nu bagt dine boller to gange. Første gang blev de gode, men anden gang blev de lidt tørre med en tæt krumme.
    Hvad gør jeg forkert?
    Vh Helle

    1. Hej Helle,
      Det er godt nok svært at svare på.
      Kan de enten ha´ fået for meget mel eller for lidt vand?
      Jeg håber at du har mod på at bage dem igen.
      De plejer at bliver så dejlig bløde og lækre 🙂
      Kh Maria

  3. Hej Maria.

    Kan dejen godt “tåle” at stå i køleskabet endnu en nat over og så først bages på andendagen? Vi bagte nemlig kun 6 boller i morges og brugte derved kun halvdelen af dejen og tænkte lidt på, først at bage den anden halvdel i morgen 🙂

    Mvh Emma

    1. Hej Emma,
      Ja sagtens 🙂
      Det har jeg ofte gjort. For eksempel i weekenderne når vi gerne vil have friskbagte boller både lørdag og søndag.
      Så gemmer jeg bare resten af dejen og bager på andendagen.
      Håber at bollerne smagte godt 🙂
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..