Lakserilette på sprødt brød

Lakserilette på sprødt brød.

Lakserilette på sprødt brød er en virkelig lækker lille appetizer eller et skønt indslag til forretten. Riletten er lavet på varmrøget laks og de små stykker brød er ristet sprøde i ovnen.

Du kan også prøve en lækker forret med hvidløgsstegte tigerrejer.

Hvis du skal have tapasaften, eller gerne vil servere noget let for dine gæster, så er det her hapsere med laks et rigtig godt bud.

Lakserilette på sprødt brød

LÆkker appetizer med laksemousse på brød.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 40 minutter
16 stykker
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

Sprødt brød

  • 4 store skiver brød, tyndskåret
  • Lidt olie
  • Flagesalt

Lakserilette

  • 150 g varmrøget laks
  • 80 g græsk yoghurt eller halv cremefraiche/halv mayo
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2 spsk dild
  • 1 knsp salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk citronsaft
  • ¼ rødløg
  • ¼ æble

Fremgangsmåde

Sprødt brød

  • Tænd ovnen på 190 grader (varmluft).
  • Del brødskiverne i kvarte.
  • Kom brødet på en bageplade med bagepapir.
    Fordel lidt olie på stykkerne, drys med lidt salt og bag brødene sprøde. Ca. 5-7 minutter.
    Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Lakserilette

  • Bland alle ingredienserne sammen, (på nær laks), til dressingen i en skål.
  • Kom varmrøget laks i dressingen og bland det godt sammen.
  • Smag til om der mangler salt eller lidt ekstra citronsaft.
  • Læg brødene på et fad og fordel lakserilette på.
    Top med lidt frisk dild. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan vælge at bage et brød selv, som du bruger til. Du kan også bare købe et brød. Hvis du vil bage et brød selv, så kan jeg anbefale, at du bager et ølbrød. Det er super lækkert til lakserilette. Og resten af brødet kan serveres som det er til resten af middagen.
  • Det er også en mulighed at anrette lakserilette på sprøde rugbrødschips i stedet for. Det smager også virkelig godt!
  • Lakseriletten kan sagtens holde sig nogle dage på køl. Du kan sagtens lave riletten dagen før at den skal serveres.

 

Lakserilette på sprødt brød

 

Lakserilette til forret.

Lakserilette er især noget, som man kan servere til nytår. Det er en skøn og let forret eller appetizer. Fx det serveres, når Dronningen holder sin nytårstale.

Det er en ret uden alt for mange ingredienser, og det gør den dejlig nem at lave. Lakseriette til forret kan også laves i en kombi med denne servering: Tigerrejer med dressing og rugbrødschips. Her får man så lidt rilette og nogle hvidløgsstegte rejer anrettet med grønt, sprødt rugbrød og dressing. Det er altså en forret der aldrig slår fejl.

Det gode er, at du nemt kan forberede det. Det er nemlig rart, at når gæsterne ankommer, så skal man bruge mindst muligt tid i køkkenet. Du kan røre lakseriletten sammen dagen forinden, og så skal du blot anrette på de sprøde brød lige inden, at det skal serveres. Når først riletten er kommet på, så vil brødet efter noget tid blive blødt. Derfor skal de helst anrettes, lige når de skal nydes.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..