Spinatvafler med varmrøget laks og dressing.
Her kan du finde den lækreste opskrift på spinatvafler med varmrøget laks. Vaflerne bliver serveret med creme fraiche dressing, frisk sprød salat og små tomater.
Når først vaflene er lavet er det en meget frokost eller aftensmad at lave. Og selve vaflerne er også ret hurtige at bikse sammen. Så her kan du altså lave mad på ca. 20 minutter.
Spinatvafler med varmrøget laks
Ingredienser
Spinatvafler
- 2 æg
- ⅔ dl mælk
- 150 g frossen spinat
- 75 g fuldkornsmel, fx grahamsmel
- ½ tsk salt og lidt friskkværnet peber
Derudover
- 250 g varmrøget laks
- 100 g salat
- 150 g små tomater
- Creme fraiche dressing
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Spinatvafler
- Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.
- Opvarm et vaffeljern og pensl lidt fedtstof på.
- Vaflerne bages i ca. 4-5 minutter. Velbekomme!
Anretning
- Skyl salaten og dup den godt tør i en viskestykke.Snit salaten fint og del tomaterne i kvarte.Bræk laksen i mindre stykker.
- Fordel salat, laks, dressing og tomater på de 4 vafler.Drys med lidt salt, peber og evt. lidt fintsnittet purløg på toppen. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Dressingen er hjemmelavet men ganske nem at lave. Du kan sagtens bruge en færdiglavet dressing. Det er helt op til dig.
- Selve vaflerne kan også sagtens puttes i fryseren. Det er især godt, hvis du laver for mange. Det kan også være, at du laver dobbeltportion, så du specifikt har gjort sådan, at du kan fryse nogle ned til en anden dag.
- Jeg kan varmt anbefale dig at lave de her lækre syltede rødløg som vaflerne også kan toppes med. De smager fantastisk godt, også på de her spinatvafler med varmrøget laks.
Spis spinatvafler til frokost.
Det er en opskrift, som jeg ofte laver til frokost, men når det skal være nemt og hurtigt, kan jeg også sagtens servere det til til aftensmad.
Selvom vaflerne er lavet af spinat, så synes jeg næsten ikke, at man kan smage spinaten direkte. Du får i stedet bare smagen af en god og lækker vaffel, der har en flot grøn farve.
Jeg har i mange år lavet mine spinatvafler, da de simpelthen bare er så gode. Jeg bruger dem som en form for erstatning til brød, og så giver de bare en god smag.