Små sukkerfri pandekager med hindbær
Her får du en skøn og nem opskrift på pandekager med hindbær. De er sødet med dadler og der er kun tilsat meget lidt mel og resten er havregryn.
Er du glutenallergiker kan du erstatte havregrynene med en glutenfri slags og ligeledes erstatte de 3 spsk. mel med en glutenfri variant. Jeg bruger ofte boghvedemel.
Pandekager med hindbær
Nemme sukkerfri pandekager med himbær og dadler.
Forberedelses tid: 10 minutter minutter
Samlet tid: 30 minutter minutter
0 stykker
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage
Ingredienser
- 80 g havregryn
- 3 æg
- 2 dadler de bløde fra papæske
- 1 dl mælk
- 3 spsk hvedemel
- 1½ tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker eller ½ tsk vaniljekorn
- 80 g friske hindbær halveret
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienserne i en blender, på nær de friske hindbær.
- Blend det til en ensartet konsistens
- Kom dejen i en skål og vend de friske hindbær i.
- Kom ca. ½ dl. dej til hver pandekage på en middelvarm pande.Giv dem ca. 1 minut på hver side.
- Hvis din pande ikke kan stege uden fedt så husk at komme lidt fedtstof på. Velbekomme!
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Pandekagerne er ikke meget søde da jeg personligt godt kan lide, at man selv kan styre det søde, når de er bagt. Du kan bruge forskellige sager til at komme ovenpå:
- Jordbærpuré
- Nødecreme
- Friske bær
- Honning eller sirup
- Hindbærcreme brugt til bananpandekagerne i opskriften
Jeg tror også at det vil være super lækkert at udskifte hindbær med grofthakket choklade eller chokolade knapper. Jeg er sikker på at det vil smage virkelig lækkert. Det vil helt sikkert også være et hit hjemme hos mig.