Ristede græskarkerner.
Her kan du få en simpel opskrift på ristede græskarkerner med salt på panden. Græskarkerner smager skønt men efter en tur på panden bliver de endnu bedre. De bliver sprøde og ristningen giver kernerne endnu mere smag. Du kan spise dem som snack eller bruge dem som topping på din salat.
Prøv også min opskrift på saltbagte græskarkerner. Mmmm de er gode!
Jeg kommer en smule salt på kernerne, men du kan også godt undlade det. Skal du bruge dem til en salat, så kan du også bare drysse lidt salt på salaten i stedet.
Ristede græskarkerner
Ingredienser
- 100 g græskarkerner
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
- Rist græskarkernerne på en tør middelvarm pande med salt.
- De vil knitre på panden. Rør godt i dem så kernerne ikke brænder på.
- Når de er blevet gyldnbrune, tages de af panden og køles af.Opbevar kernerne i en beholder med tætsluttet låg.
Mere inspiration til opskriften.
- Det er en god ide ikke at fyre alt for højt op for varmen. Man kan godt fristes til det, for at det går hurtigere, men lad endelig være. Hvis du laver dem med for høj varme, så kan de hurtigere brænde på. For lige pludselig går det stærkt.
- De kan sagtens opbevares i længere tid, hvis du bare har dem i en lufttæt beholder. De vil dog blive lidt bløde over tid. Men derudover er holdbarheden det samme som fremgår på posen de er købt i.
- Brug gerne en god flagesalt, da det bare smager det bedre. Jeg bruger altid flagesalt i min madlavning.
Ristede græskarkerner med salt.
Det er genialt at riste nogle græskarkerner når du lige mangler lidt sprødt på salaten. Jeg prøver nemlig altid at finde et sprødt element at komme på salaterne. Det gør virkelig meget. Om det er croutoner, saltristede mandler eller nogle sprøde grøntsager. Der skal være lidt knas.
Herhjemme laver jeg ofte en portion, da de meget nemt kan være med til at pifte min salat op. Det kan eksempelvis være oven på denne her salat med bagte søde kartofler eller vandmelonssalat med avocado og feta.
Jeg bruger bare almindelige græskarkerner, som jeg har købt, der er klar til brug.