Salat med bagte søde kartofler
Her får du opskrift på en lækker salat med bagte søde kartofler. Opskriften er ligetil og denne salat med sød kartoffel består derudover af feta, forårsløg og koriander på en bund af spidskål.
Ovnbagte grøntager i salater smager fantastisk. Prøv også denne salat med honningbagte gulerødder. Det er en af mine mest populære opskrifter, og det forstår jeg godt!
Hvis der er noget, som jeg har meget af på min hjemmeside så er det salatopskrifter. Du kan blandt andet finde en kategori med en masse forskellige spidskålssalater her.
Salat med bagte søde kartofler
Ingredienser
- 600 g søde kartofler
- 1 tsk salt og peber
- 4 spsk olie
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 60 g feta
- 2 stængler forårsløg
- 200 g spidskål
- Frisk koriander
- Citronskal
Fremgangsmåde
- Skyl og skær søde kartofler i mindre stykker.De behøves ikke at blive skrællet.
- Kom det på en bageplade beklædt med bagepapir.Vend de søde kartofler i olie, spidskommen og stødt koriander, salt og peber.
- Bag ved 190 grader i 20 minutter.
- Bræk fetaen ud i mindre stykker.
- Skyl og snit forårsløg i ringe. Snit kålen fint..
- Kom spidskålen på et stor tallerken. Anret de søde kartofler ovenpå.Fordel feta, forårsløg og frisk koriander på toppen.Drys med lidt salt og peber og riv lidt citronskal over. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Det er en salat, som kan serveres så snart at de søde kartofler er bagt. Stykkerne kan sagtens kommes på på kålen imens det stadig er varmt.
- De søde kartofler kan også sagtens laves før, at salaten skal på bordet. Når stykkerne er bagt kan de sagtens holde sig nogle dage i køleskabet.
- Prøv også at lav de her søde kartoffelfritter, som er søde kartofler lavet om til sprøde pommesfritter.
Salat med søde kartofler bagt i ovn.
Det kan virkelig anbefales at prøve en salat med søde kartofler bagt i ovn. De smager super godt efter en tur i ovnen og anrettet sammen med friske grøntsager.
Denne her salat med bagte søde kartofler er tiltænkt som tilbehør til aftensmaden. Jeg vil mene at den mangler lidt mere mættende og proteinholdigt hvis man vil lave den som et helt måltid. Fx noget kød, fisk eller kikærter/bønner.
Hvis du gerne vil spise den som en måltidssalat, så kan du eventuelt tilsætte noget kylling. Det er også lækkert at komme noget sprødt kylling i. I salaten vil der være npk til 2 personer.
Det kan anbefales ar snitte spidskålen fint. Alt for grove stykker af kål i salater kan godt være lidt voldsomt at tygge i. Når kålen snittes skal man lige huske at fjerne stokken på spidskålen i midten. Især når man spiser kålen rå så kan den godt være lidt grov at tykke i.