Snoet kanelbrød

Kanelbrød.

Her får du min bedste opskrift på kanelbrød. Du kan lave flettet kanelbrød som måske kræver lidt mere finish. Her er det stedet et snoet kanelbrød som er lettere og hurtigere at samle.

Det er et dejligt snasket kanelbrød. Som du simpelthen prøve at lave. Ikke kun smager det virkelig godt, men det bliver virkelig også super fint.

Hele processen er det samme som at lave kanelsnegle men i stedet for at skære dejen ud til snegle, så deles den på langs og snoes. Det er slet ikke svært og faktisk en del nemmere at stå med end kanelsneglene. Kanelbrødet er blødt og snasket indeni og dejlig sprødt i kanten – ligesom sådan et brød skal være.

Snoet kanelbrød

Det bedste snaskede snoede kanelbrød
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
1 brød
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • dl mælk
  • 40 g smør
  • 1 æg
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 knsp salt
  • 30 g sukker
  • 350 g hvedemel

Remonce

  • 100 g brun farin
  • 100 g blødt smør
  • 15 g kanel

Derudover

  • 1 æg, til pensling
  • Evt. flormelis til glasur

Fremgangsmåde

Dej

  • Smelt smørret sammen med mælken i en lille gryde.
    Det må kun blive “fingervarmt".
  • Mælken kommes i en skål sammen med sukker og gæret smuldres i.
    Ægget piskes i skålen.
  • Mel, salt og kardemomme kommes i skålen og det hele æltes sammen.
    Både håndkraft og røremaskine går fint an. Brug 5 minutter på at få det æltet dejen godt sammen.
  • Kom dejen ud på bordet og ælt den en ekstra gang.
    Form den til en stor rund bolle og kom dejen tilbage i skålen.
  • Lad dejen hæve under husholdningsfilm og et klæde i en time.

Kanelbrød

  • Det bløde smør blandes sammen med brun farin og kanel.
  • Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til en stor kvadrat.
  • Smør fyldet på med en dejskraber og rul dejen sammen til en stor pølse.
  • Del pølsen i to ved at skære ned i midten på den lange led.
    Du har nu 2 lange stykker.
  • Saml den ene ende, ved at trykke dejen sammen.
  • Uden at hive i de to stykker dej snoes de om hinanden.
    Sørg for at siderne hvor man kan se alle lagene vender op af når du snor brødet sammen.
    Den anden ende lukkes sammen på samme måde.
    Begge ender bukkes en smule under det snoet stykke.
  • Kom et stykke bagepapir i en rugbrødsform og læg det snoet brød deri.
    Lad brødet efterhæve i 45 minutter under et klæde.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Brødet pensles med et sammenpisket æg og bages i ovnen 25 minutter.
    Når det er færdigbagt tages det ud af formen og afkøles på en bagerist.
    Skær først i det når det er afkølet. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskrift på kanelbrød
  • Jeg vil anbefale dig at have et øje på brødet, når det er i ovnen. Ovne kan svinge en del i graderne. Man siger faktisk +/- 10 grader og det er en stor forskel. Så derfor skal bagværk i nogle ovne have lidt kortere tid og i andre lidt længere end det anviste.
  • Når brødet er bagt og kølet af kan du evt. komme noget glasur på toppen. Bland flormlis i en skål med en smule vand. Hold igen med vandet, der skal ikke bruges så meget.
  • Brødet holder sig lækkert i 3 dage, så længe du husker at pakke det ind. Opbevar det ved stuetemperatur.
  • Du kan også se opskriften på det lækreste julebrød lige her. Det er mere krydret i smagen og passer derfor super godt til juletiden. Julebrødet er inspireret af det mere klassiske kanelbrød her.

Sådan laver du flettet kanelbrød.

Remoncen smøres på og dejen rulles sammen, ligesom når man laver kanelsnegle. Men i stedet for at skære til mindre snegle, så skæres “pølsen” på langs. Herefter kan de to stykker snoes sammen, foldes ind i begge ender og lægges i en brødform, klar til efterhævningen.

Vær ikke bange for at komme til at gøre noget forkert. Det kan man ikke. Lige meget hvordan det snoet bliver det et fint og utrolig lækket brød.

Se lige herunder hvordan du gør!kage

Snasket kanelbrød opskrift.

Jeg synes, at det er blevet et virkelig lækkert snasket kanelbrød, og det kan du næsten også fornemme ved bare at se på billederne.

Der kommer lidt ekstra snask, når det får lov til at bage i en form kontra, når man laver kanelsnegle på en bradepande. Her får den lov til at samle al snask i formen, og det bliver altså lige under kanelbrødet.

Som lidt ekstra snask kommer jeg en god omgang glasur på. Jeg tager altid bare almindelig hvid glasur, men du kan også lave en kakaoglasur. Det laver du ved at komme lidt kakaopulver sammen med dit flormelis og vand.

 

Snoet kanelbrød

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..