Cookies med peanutbutter og chokolade

by Maria
Cookies med peanutbutter og chokolade

Cookies med peanutbutter og chokolade.

Her finder du opskriften på nogle vildt lækre cookies med peanutbutter og chokolade. Det er nogle skønne peanutbutter cookies med en sprød kant og en blød midte. Det her er helt klat min aller bedste opskrift på peanutbutter cookies!

Du kan gemme noget af din cookiedej i fryseren og nemt og på ingen tid lave nybagte cookies. Se her hvordan!

De her cookies er altså ret nemme at lave, så hvis du er en af dem, der ikke har prøvet at lave cookies før, så lad dig ikke skræmme. Peanutbutter og mørk chokolade sammen smager fantastisk godt, så jeg kan klart anbefale dig at prøve dem.

Hvis du er vild med cookies, kan du også lave mine lækre chokolade cookies eller cookies med Smarties.

Cookies med peanutbutter og chokolade

De lækreste sprøde cookies med både chokolade og penautbutter. Mums!
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
24 cookies
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 4 dage

Ingredienser

  • 220 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 300 g brun farin
  • 2 æg
  • 400 g mel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 5 store spsk peanutbutter
  • 100 g chokolade, hakket
  • ½ tsk salt

Fremgangsmåde
 

  • Kom smør og sukker i en skål og pisk det sammen med en elpisker.
  • Tilsæt æggene et ad gangen.
  • Sigt de tørre ingredienser i og bland det godt sammen.
  • Hak chokoladen groft og bland det i dejen sammen med peanutbutter.
  • Form dejen til kugler, brug gerne en isske det er super nemt.
    Læg kuglerne i en form med bagepapir.
    Kom dem på køl i mindst en time.
  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Fordel kuglerne på 2 bageplader med bagepapir.
    Sørg for at der er 5 cm. mellemrum mellem kuglerne, da de flader ud.
  • Kom en bageplade af gangen i ovnen og bag dine cookies i 15 minutter.
  • Lad dem køle af inden de flyttes fra pladen. Ellers vil de gå fra hinanden.
  • Når de er helt afkølede opbevares de i en bøtte med låg. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Cookies med peanutbutter og chokolade

 

Mere inspiration til opskrift på peanutbutter cookies.
  • Skal du have eftermiddags gæster? Så kan du med fordel lave dejen dagen før, komme den i køleskabet og så inden gæsterne kommer, kan du lige komme dine cookies i ovnen. Det er super nemt og huset vil dufte så skønt når gæsterne kommer.
  • Det er en god ide at holde øje med dine cookies undervejs i afbagningen, da de ikke skal have for meget. Ovne kan svinge ret meget i temperatur, så hav lige et ekstra øje på dem. Nogle gange er man lige nød til at bage en omgang så man ved hvor lang tid de skal have. Ovne kan svinge ret meget i grader.
  • Hvad er godt sammen med peanutbutter? Chokolade er virkelig lækkert sammen med peanutbutter. Det er derfor, at jeg har valgt at komme chokolade i også, men det kan godt undlades.
  • Hvorfor er mine cookies flade? Det kan de være, hvis du har pisket dejen for meget sammen. Det kan også være at dejen er blevet for varm inden de bages, og så vil de flyde hurtigere ud på bagepladen og derved bliver de mere flade.

Cookies med peanutbutter og chokolade

 

Lav cookies med peanutbutter og chokolade til fødselsdag.

De her lækre cookies med peanutbutter er perfekt at servere til fødselsdagsbordet eller at tage med, hvis børnene skal dele ud i skolen. De kan nemt forberedes på forhånd. Både ved at lave dejen, trille den til kugler og også at have i fryseren indtil de skal bages.

De kan også afbages tidligere på dagen, inden fødselsdagsgæsterne kommer. Man har altid 1000 ting at ordne, inden man får gæster, så det er altid guld værd med det bagværk som kan forberedes.

Det er disse cookies oplagt til. De stor ikke og blive bløde eller for tørre, fordi de bages tidligere på dagen.

Josefine havde cookies med peanutbutter og chokolade med i skole, et år da hun havde fødselsdag. Hun elsker, at jeg bager noget hjemmebag som kan deles ud i skolen. Det glæder mig meget, men måske er det også fordi, at hun er opvokset med, at jeg holder af at lave tingene selv.

Det er ikke svært at lave en stor portion. Det eneste er blot, at du ikke kan bage så mange af gangen. Man kan også sagtens lave flere cookies ud af opskriften end der er angivet. Det kan være en god idé hvis de fx skal deles ud i skolen eller hvis de skals serveres til et fødselsdagsbord sammen med andre kager og søde sager. Husk bare at afkorte bagetiden, hvis kuglerne er mindre, skal de også bages i kortere tid.

3 comments

Anna 26. september 2017 - 18:59

De cookies er simpelthen noget af de nemmeste jeg har lavet. Og wow – hvor er de bare gode!
Jeg lavede en portion til familien for et par uger siden. De røg hurtigt. Så lavede jeg en ny portion i weekenden, som jeg havde med på arbejdet. De blev taget godt imod, og jeg måtte flittigt sende links ind til denne opskrift 😉

Reply
Maria 2. oktober 2017 - 9:30

Hej Anna,
Hvor er det bare fantastisk at læse! Tak for at du tog dig tid til at skrive til mig.
Det er så skønt at du synes godt om cookie opskriften og så hyggeligt at de er blevet nydt på dit arbejde.

De bedste hilsner Maria

Reply
Maiken 2. august 2018 - 9:33

Yum- Kæresten har meget belejligt bedt om hjemmelavede cookies, nu jeg “bare” går hjemme på sommerferie, og siden jeg har hørt så meget godt om denne opskrift, så er det da den her som skal prøves! Glæder mig til at se hvordan det bliver!
Følger forresten med på din Instagram, og nyder altid at se hvad du går og laver! 🙂

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering