Home frokost på farten Grøntsagsvafler

Grøntsagsvafler

by Maria
Grøntsagsvafler

Farverige glutenfri grøntsagsvafler

Reklame – indlægget er udarbejdet i samarbejde med FiberHUSK.

Her får du opskriften på nogle skønne glutenfri grøntsagsvafler. Der er 3 forskellige slags. Du kan lave dem enten med gulerod, rødbede eller broccoli. De får de skønneste farver og ser super appetitlige ud.

Du kan bruge vaflerne til din frokost evt. klappe to sammen og bruge vaflerne som erstatning for brødet i din sandwich. De er som sagt glutenfri, hvilket gør dem oplagt til alle jer, der enten ikke kan tåle gluten eller som bare ønsker at skære lidt ned på brødet i nogle af dagens måltider.

Når du laver grøntsagsdejen så kan du tilsætte 1 tsk. krydderi. F.eks. tørret timian, oregano, basilikum eller hvad du har lyst til. Det er ikke en nødvendighed men blot et lille tip.

Grøntsagsvafler

Grøntsagsvafler

print
portioner: 5 vafler (af hver slags) forberedelse: tilberedning:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

ingredienser

  • RØDBEDE:
  • 150 g blomkål
  • 100 g rødbede
  • 3 æg
  • 10 g fiberhusk
  • 15 g mandelmel
  • ½ tsk salt og lidt peber
  • GULEROD:
  • 150 g blomkål
  • 100 g gulerod
  • 3 æg
  • 10 g fiberhusk
  • 15 g mandelmel
  • ½ tsk salt og lidt peber
  • BROCCOLI:
  • 250 g broccoli
  • 3 æg
  • 10 g fiberhusk
  • 15 g mandelmel
  • ½ tsk salt og lidt peber

Sådan gør du:

RØDBEDE/GULERODS VAFLER

  • Kom blomkålen i en foodprocesser eller minihakker over et par gange. Kør det til det er blevet hakket helt fint
  • Riv rødbede/guleod
  • Kom blomkål, revet rædbede/gulerod i en skål og bland det med de øvrige ingredienser

BROCCOLIVAFLER

  • Kom broccolien i en foodprocesser eller minihakker over et par gange. Kør det til det er blevet hakket helt fint
  • Kom broccolien i en skål og bland det med de øvrige ingredienser

TILBEREDNING AF VAFLERNE

  • Opvarm dit vaffeljern og pensel evt. med lidt olie på overfladerne
  • Kom ca. 3 spsk. på hver plade og fordel massen med en ske
  • Vafler skal have ca. 5 minutter (mit vaffeljern lyser grønt når de er færdige)

Hvis du laver en stor portion eller evt. laver alle 3 slags, så kan du sagtens fryse de ekstra vafler ned.

Grøntsagsvafler

I opskriften har jeg brugt FiberHusk som er pulveriserede Psyllium frøskaller. FiberHUSK er rig på fibre og indeholder hele 85 % kostfibre. Specielt dem der spiser glutenfrit har brug for fibre i kosten.

FiberHUSK er fantastisk i glutenfri mad. Specielt her i mine grøntsagsvafler er det virkelig godt. Det gør nemlig at grøntsagsdejen bliver fast og hænger godt sammen.
Fibrene suger meget væske – det er bare et lille fif, når du står med det i køkkenet. Jeg har altid sådan en pakke i køkkenskabet – den rækker nemlig rigtig langt, da man ikke bruger så meget af gangen.

Du kan også prøve opskriften på disse skønne kikærtedelller.

11 comments

Mia 12. marts 2019 - 12:01

Hej Maria
Kan man undlade HUSK eller skal det i vaflerne?
🙂

Reply
Maria 14. marts 2019 - 8:38

Hej Mia,
Det kan jeg ikke svare på, for jeg har ikke lavet vaflerne her uden. FiberHUSK er det som “binder” massen sammen i opskriften 🙂
Så skal du se på nogle af mine andre opskrifter.
Kh. Maria

Reply
2 uge på kostplan og opskrift på rødbedevafler - Amalie Fernande 1. april 2019 - 13:56

[…] afvæksling for rugbrød f.eks. Opskriften tager udgangspunkt i en opskrift fra Mad og Kærlighed her, dog har jeg erstattet det ene æg med ren æggehvide og fik 6 fremfor 5 vafler. Og så smed jeg […]

Reply
Pernille Andersen 9. august 2019 - 8:11

Hej Maria.
Kan man bruge alm. mel i stedet for mandelmel?

Reply
Maria 9. august 2019 - 19:18

Hej Pernille,
Ja det kan du sagtens 🙂
Det vigtigste er, at massen hænger sammen så du kan lave vafler af den.
KH Maria

Reply
Line 3. oktober 2019 - 7:40

Hej kan man godt lave dem dagen før fx og så bruge dagen efter til frokost ? Og hvis ja hvordan opbevare jeg dem bedst ?

Reply
Maria 3. oktober 2019 - 13:28

Hej Line,
Ja! De kan sagtens laves dagen før. Jeg har dem gerne liggende flere dage i køleskabet i en bøtte med låg.
Du kan også fryse dem ned og tage en op ad gangen når de skal spises.
Kh Maria

Reply
line Andersen 8. oktober 2019 - 15:57

Hej igen varmer du dem så hvis du tager dem op fra fryseren eller lader du dem bare tø op . Og de kan sagtens spises kolde ?
Og hvor længe tænker du de kan holde i køleskabet ?

Reply
Maria 8. oktober 2019 - 22:41

Hej igen Line 🙂
De kan godt holde sig 4-5 dage i køleskabet.
Jeg tager dem ud af fryseren, lader dem tø op på køkkenbordet og spiser dem ofte kolde.
Du kan også sagtens lune dem i ovnen i ca. 5 minutter på 180 grader.
Kh Maria

Reply
Lisa 14. oktober 2019 - 19:56

Hej Maria. Kan man bruge frosne broccoli/blomkål (optøet) eller bliver det for vandet?

Reply
Maria 15. oktober 2019 - 12:41

Hej Lisa,
Det kan godt blive for vandet. Jeg har ikke prøvet med denne opskrift men jeg har prøvet med andre vafler.
Prøv evt at trykke væsken godt fra og når du vender det sammen tilsætte en smule ekstra fiberhusk til at samle massen.
Det vigtigste er, at massen samler sig så du kan lave vafler af det 🙂
Håber du kan bruge mit svar til noget.
Kh Maria

Reply

Leave a Comment