Gryderet med hakket kylling.
Her kan du finde opskriften på en virkelig lækker gryderet med hakket kylling. Denne gryderet med kylling kan faktisk også sagtens laves med hakket svinekød hvis du foretrækker det i stedet. Begge dele smager skønt!
Du kan også prøve denne opskrift på en virkelig lækker skinkegryde. Server den med ris eller
kartoffelmos.
I de mørkere, koldere måneder af året, så er det så skønt med de varme velsmagende gryderetter og simreretter. Det er dog langt fra altid, at man har flere timer til at gå i køkkenet. Her får du en opskrift som ikke kræver længe eller mange råvarer for at komme i gang.
Gryderet med hakket kylling
Ingredienser
- 400 g hakket kylling
- 1 løg
- Olie til stegning
- 4 stængler bladselleri
- 3 store gulerødder
- 2 tsk paprika
- 1½ tsk basilikum
- 1 tsk timian
- 2 tsk salt og peber
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 dl vand
- 1½ dl fløde
Fremgangsmåde
- Pil og hak løget fint. Skær bladselleri i små tern.Skræl gulerødderne og skær i små tern.
- I en varm gryde med olie kommes løg i. Giv det nogle minutter.Tilsæt kødet og brun det af. Kom krydderier, salt og peber ved.
- Kom de resterende ingredienser i på nær fløden.Lad retten simre under låg i ca. 20 minutter.
- Tilbered dit tilbehør imens.
- Tilsæt fløde til retten, giv det nogle minutter og smag til.Synes du at retten mangler lidt smag, så kan du tilsætte en bouillonterning.Jeg bruger hønse- eller grøntsagsbouillon.Server retten. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du bestemmer selv, om du vil lave kartoffelmos eller ris til – begge dele smager skønt! Du kan også lave en portion grov kartoffelmos med rodfrugter til. Det er en god måde at få lidt ekstra grøntsager i måltidet.
- Hvis du gerne vil have det en smule sundere, så kan du også lave blomkålsris til. Der tager du blot et blomkålshoved og river det helt fint. Se mere her!
- Du kan sagtens fryse din gryderet med hakket kylling ned. Så kan du med fordel lave en dobbelt portion og så fryse den anden portion ned. Det er rart at kunne tage op, når det går lidt stærkt i hverdagen.
Nem gryderet med kylling.
Her får du en nem og velsmagende gryderetter med hakket kylling i. Af grøntsager er retten fyldt med gulerødder og bladselleri sammen med hakkede tomater, som det simre i. Gryderetten får en skøn smag og grøntsager skal man virkelig ikke undervurdere, de er nemlig vigtige smagsgivere.
Er du ikke til bladselleri, så vil jeg anbefale dig at prøve alligevel. Det er slet ikke det samme som at tykke på en rå stængel bladselleri. jeg kan også anbefale dig at prøve og komme bladseller i din kødsovs til spaghetti med kødsovs. Det smager SÅ godt!
Du kan selvfølgelig også tilsætte andre grøntsager, hvis du nu har noget liggende i grøntsagsskuffen.
Hakket kyllingekød er ofte ret billigt, og det er derfor oplagt at bruge, når man gerne vil lave en billig gryderet.
Opskrifter på andre gryderetter.
Jeg elsker at lave gryderetter, og her kan du finde andre opskrifter på gryderetter her:
Man kan altid selv vælge hvilket tilbehør der skal serveres til. Oftest laver jeg ris eller kartoffelmos til. Men fx couscous, bulgur og frisk pasta kan også være lækket!
Til tider vælger jeg at koge ris til da det jo er hurtigere at sætte over og koge.