Madplan uge 34

by Maria

Madplan uge 34.

Så er madplan uge 34 klar.

Igen i denne uge er der både en vegetar dag og en fiske dag på menuen. Som i denne uge er en nem tomatsuppe og Lakselasagne. Derover finder du en klassisk omgang koteletter i fad. Her anbefaler jeg at lave mad til to dage. Sådan en ret smager mindst lige så godt dagen efter og så sparer det dig for madlavningen på dag nummer 2.

Derudover finder I et par retter med kylling.

Både Lakselasagnen og koteletter i fad kan også fryses ned. Det er altså smart at gøre i ny og næ, så man har et par nemme retter på frost.

Jeg kan også anbefale at sløjfe en ret og spise lasagnen to dage i træk. Det er altså bare skønt i hverdagen at skære lidt ned på madlavningen. Det både letter de sene eftermiddage og sparer en smule penge i madbudgettet.

Madplan for uge 34.

Mandag: En hurtig tomatsuppe med brød til. Til sådan en tomatsuppe er det også lækkert med en klat cremefraiche og nogle suppehorn i.

Tirsdag: Marokkansk salat med marineret kylling. 

Onsdag:  Koteletter i fad med ris til. Lav nok til to dage.

Torsdag: Koteletter i fad.

Fredag: Lakselasagne med en let salat til. Er der ekstra tilbage så kom resten i fryseren til en anden dag.

Lørdag: Kylling med pesto og mozzarella. Ovnbagte kartofler og mormorsalat.

Søndag: “Alt godt fra køleskabet”. Vi spiser de rester som der er og gør klar til en ny uge!

Leave a Comment