Nicecream med banan og hindbær.
Den lækreste og nemmeste nicecream med banan og hindbær.
Smag også denne skønne nicecream med banan og jordbær.
Et sikkert hit hos både store og små. Både til dessert, snack, morgenmad eller mellemmåltid.
Nicecream med banan og hindbær
Ingredienser
- 1 stor frossen banan i skiver
- 4 håndfulde frosne hindbær
- 5 spsk græsk yoghurt eller skyr (du kan også bruge vaniljeskyr)
- Evt. lidt mælk hvis du ønsker den tyndere
- ½ tsk vaniljekorn
Fremgangsmåde
- Det hele kommes i en blender. Lad det gerne stå i 5 min, så frugterne bliver en lille smule optøet (det er ikke alle blendere der kan klare det helt frosne).
- Det blendes til ensartet is-konsistens og smages til evt. med mere vanilje eller en smule akaciehonning.
- Vil du have den tykkere så undlad helt mælk og ønskes den tyndere (evt. til smoothie drikke-konsistens) så tilføj mælk istedet for yoghurt.
- Serveres i 2 skåle og kan evt. toppes med frisk frugt, granola eller kokosflager. Velbekomme!
Sund banan is med jordbær.
Så længe du har lyst til noget sødt og sundt, så er denne sag bare virkelig lækker.
I opskriften er der brugt hindbær og banan. Alle slags frugter kan bruges, alt efter hvad du er til. Måske banan og mango, banan og ananas, banan og jordbær osv.
Jeg vil anbefale dig altid at kombinere banan. Det giver altså den lækre konsistens. Som ordet siger, en lækker nicecream! Den traditionelle nicecream er desuden også altid med banan. Så hvis du skal lave den på traditionelt vis, så skal du have banan i den.
Josefine og jeg elsker det. Vi laver det til tider, hvis vi trænger til noget sødt. Det er super nemt og kræver næsten kun, at man har lidt frosne frugter i fryseren.
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan finde flere opskrifter på smoothies og smoothie bowls lige her.
- I starten synes jeg ikke, at vi kunne spise den slags til morgenmad, men hvorfor egentlig ikke? Frugt og yoghurt. Det er jo både sundt og nemt. Nu spiser vi det ofte til morgenmad.
2 Responses
Hej! Ved du om man kan tage fx skyr/yoghurt, friske bananer, frosne bær, vanille, så blende og så i fryseren bagefter? Bliver konsistensen mon ligeså lækker, når man tager det op ad fryseren igen..? Pft 🙂
Hej Mette,
Jeg har ikke prøvet det. Men jeg tror ikke, at du vil få en fantastisk konsistens.
Det er allerbedst at lave det og spise lige efter 🙂
Kh. Maria